TAK altså!

keep calm
Nu har jeg ageret værtinde på denne blog i lidt over en måned. Jeg elsker det! Hvad der er endnu mere fedt er, at der rent faktisk sidder nogle “på den anden side” og læser med. Jovist jeg har spammet venner og bekendte på Facebook 😉
I går nåede jeg så 2000 besøgende i mit lille hjørne af internettet. KÆMPE TAK!
Jeg bliver sgu ved, og håber I har lyst til at læse mere med, og måske endda sprede ordet ude i byen??
Med en lille ref til gårsdagens indlæg, er der nemlig ét sted jeg godt gider masser af trafik, og det er her på bloggis. En anden ting og jeg også RIGTIG godt gider, er inputs fra jer læsere. Kommentarer, idéer och sånt. Bring it on!

Møs Blogmama

Marant !!

20140830-233550-84950874.jpgOvenstående billede illustrerer frugten af venten med venten på.
Det hele startede med, at jeg vågnede og feberen var væk. Hu-freakin-rray!
Jeg havde også snuset til en seriøs omgang matrikelflimmer – jeg duer ikke til at være syg. Være rask og være hjemme. Fine by me. Men at være syg og hjemme, nej tak! Jeg bliver så frustreret over, at jeg ikke kan foretage mig andet end at holde hvilepulsen ved lige og sukke dybt over situationen. Jeg besluttede derfor at kanalisere dagens energi ud i en tur til hovedstaden. Jo jo, kom ikke her. Inviterede sågar datter med, som pænt afslog mit tilbud. Nuvel, jeg kunne sagtens klare turen alene! På turen ud af byen mødte jeg første kø, dog ikke i samme køreretning som min, så jeg sad lige og nød fordelingen af køreflow. Jeg skal så ellers lige love for, at resten af turen skulle vise sig anderledes.
Jeg opdager nemlig på min vej, at netop denne dag, hvor jeg blot skulle et hurtigt smut ind til KBH og hjem igen, jamen der kan jeg som en anden arrangementskalender fra AOK fortælle jer, at hvis I valgte samme rute som jeg, så ville I undervejs møde, trafikkaos ved Folehaven = bare fordi, trafikkaos ved KB Hallen = Outlet messe, trafikkaos ved den sorte diamant = 3000 svømmetosser i kanalerne, trafikkaos på Kongens Nytorv = as always, trafikkaos ved Kongens Have = Arlafoodfestival, trafikkaos Rådhuspladsen = Pride 2014.
Hold da kæ…..lderdøren lukket hvor var det fed timing.
Jeg nåede lige på et hængende hår (med spaltede spidser) at komme ind og snuse rundt i Anywears tøjmarked, og gik glad derfra med noget guldstrik fra Malene Birger. Guldstrik er på en måde en omskrivning af “festhverdag”. Mit andet planlagte kvikstop var lige at nå ind og se giraffen, forstået på den måde, at Isabel Marant i går åbnede butik i København, og hvem elsker ikke duften af ny butik? Der stod 3 stk dugfriske, velklædte og imødekommende ekspedienter. Imødekommende på den virkelig gode måde, og ikke “mit liv afhænger af dit køb”-måden. Det ville både være påtrængende og desperat, og det har ikke båret mersalgs-frugt sidst jeg tjekkede. Så jeg måtte bare konstatere, at når de nu havde lagt deres ansigter i de rette folder, og mit salige smil lige kunne klemme sig ind i de dér folder, så var jeg jo den nemmeste kunde ever. Jeg gik ind for at KIGGE (og drømme lidt…), takkede pænt for KIGGET og gik UD igen. Tog så en tur rundt om blokken og måtte dernæst returnere til forretningen. I mellemtiden havde jeg over en middellang sms-korrespondance med min kære mand, fundet ud af, at det nærmest var oplagt, at min fødselsdagsgave skulle findes i netop IM-forretningen.
Så ind i butik til de søde folk, som ovenikøbet var meget hjælpsomme og hapse et par vinterstøvler. Jeg ved godt, at man ikke må bede om dårlar vejr, men jeg glæder mig altså en lille bitte masse til, at jeg kan tage dem i brug. De er jo både praktiske og pæne.

Hjemturen forløb smoooooth,
Og heraf kan man lære, at en gåtur rundt om blokken, kan være det hele værd.

Møs Blogmama

Voksen?

WIN_20140829_144354 (2)

Mærkelig overskrift på indlæg alligevel, og så ovenikøbet med et billede, hvor undertegnede, træt og syg poserer foran emhætte og køkkenskab.
Det er måske det, man kan klassificere som et “voksenselfie”. Altså med noget “voksent” i baggrunden. På en måde havde jeg synes, at det var federe, hvis der var en bar, nogle palmer eller noget tredje eksotisk. Men i dag leger jeg voksen. På alle mulige måder.
Hele familien ligger syge, så vi prøver at undgå at nå maxpuls, og rejser os kun op for at flytte til en anden sofa/seng at ligge i. Det er der ikke så meget voksenhed i, men udenfor render der en gut rundt og borer huller i vores hus og kyler noget øko-papir ind i hulmuren. Hvis ikke dét er voksent, altså at betale fremmed mand for at fylde vores hulmur med konfetti, der eftersigende skulle holde os varme i vinterhalvåret, men som vi ikke kan se, ja – så ved jeg sgu snart ikke hvad der er voksent? Det skulle da lige være en pensionsopsparing eller måske det sæt regntøj min mand har foræret mig.
Jeg er i det daglige cyklist, og har indtil nu ikke haft mig noget sådan praktisk tøj. Det er som regel ikke særlig pænt, men til gengæld dyrt, hvis det skal kunne noget.
Så dér har jeg i mange år sparet og bildt mig selv ind, at Føtex’ regntøj bare var da shit i en fræk kombi med mine hedengangne moderne Hunter gummirøjsere!
Nuvel, jeg er nu udstyret med noget ordentligt regngrej og det føles både godt, fornuftigt og voksent.
Resten af tid vil jeg så bruge på at opføre mig sådan halvbarnligt, så er der lidt balance i sagerne. Jeg vil starte med at foreslå resten af familien, at vi spiser den kæmpe lovebox med Paradis-is vi har liggende i fryseren til aftensmad. Synes det er alt for sjældent man får dessert til hovedret…

 

Møs Blogmama

Kære modebranche

midiskirtDet her går ikke. Midi-nederdelen. Jeg har helt ærligt kun mødt 2 mennesker ovre i virkeligheden, der kunne bære nederdelen på samme måde, som modellen ovenfor.
Midi-nederdelen findes naturligvis i alle former, farver og materialer. Eksempelvis plisseret satinlignende stof.
Mine damer og herrer;  dér kan mine danselægge bare overhovedet ikke følge med. Jo, jeg kaldte dem danselægge. Betegnelsen kom sig af, at Kenn fra klassen (vi taler 6.klasse i folkis) bemærkede størrelsen på min veninde og undertegnedes lægge. Vi synes selv de var ret så muskuløse, og derfor havde de også en omkreds, der var større en gennemsnittet. Men hey – vi gik også både til showdance, jazzballet og hip hop. Så hvad havde han egentlig forventet?
Det med at kalde dem for danselægge har fulgt mig siden da. Den er altid god at hive op af undskyldningskassen, når et par langskaftede støvler ikke vil lynes helt op. “Åh pokkers, det er også de danselægge”, siger jeg så, alfornægtende omkring muligheden for, at der kunne bo et tiny fedtlag under huden på disse.
Når jeg så sidder og bladrer i Special Edition af Costume (hardback alliwl!!!), så har jeg da ikke bladret mere end en 1/4 igennem, smækket bladet i (det kan man rent faktisk med denne udgave) og konstateret, at jeg må gå denne sæson igennem uden at ride på en af de højeste bølger : Midi-nederdelen. Bevares, jeg overlever, men det minder mig bare igen om, at nogle gange er moden bare ikke for alle. Hvilket igen minder mig om, at det er egentlig okay, hvilket så igen minder mig om, at jeg er ligeglad.
Jeg kom jo også igennem sommeren uden at bære en croptop (selv tak), og selvom jeg i et øjebliks sindssyge indkøbte et par latterligt dyre badetøfler med plastikguld og blåstempling fra alle modemagasiner, så overvandt jeg hjernevasken og solgte dem igen (de sad i øvrigt pissedårligt).
Jeg har på fornemmelsen, at jeg altid vil synes, at læderbukser, Buffalos og pallietter holder max. Ikke nødvendigvis sammen (og dog :-)).
Nu vil jeg hoppe tilbage i sygesengen og i stedet glæde mig over alle de ting jeg rent faktisk kan iføre mig uden at tænke på mine danselægge.

God aften derude!

 

Møs Blogmama
Older posts