I får noget musik..

Jeg er så træt, at min hjerne simpelthen ikke kan strikke noget forståeligt dansk sammen, der i sidste ende ville udgøre et blogindlæg. Tror jeg..
Jeg har alligevel lige lyst til at knytte et par ord til dagen, der snart går på hæld.
Den har nemlig været fuld af farveller. To sød og hamrende dygtige kollegaer, har søgt nye udfordringer og haft sidste arbejdsdag i dag.
Jeg er dårlar til det med farvel, og det blev ikke nemmere af, at den ene havde bagt og bragt de mest fantastiske kager og den anden havde fyldt en skål på størrelse med Bornholm med ALT det gode slik… Så skulle jeg både blive trist OG gudhjælpemig også tage en lille smule på (jeg har jo ingen rygrad pt. det ved den trofaste læser…)!

Nå, men overhovedet ikke apropos noget som helst, men bare fordi jeg lige igen faldt over denne fine sang og fordi jeg nu ER løbet tør for formuleringsevne , så får I en tur i nydningen..

 

Møs Blogmama

Har du mødt en kalorie

du ikke kunne lide?
Det har jeg nemlig ikke.. og det er ved at være et problem!
I dag har jeg nemlig spist en af de dersens franske vafler, dem der drysser lidt I ved, og enten er det MEGA lang tid siden jeg har fået en, eller også var det min første.
Jeg har altid tænkt, at de så lidt for franske ud til mig, men i dag nåede jeg ikke engang at danne en tanke, før tænderne havde omringet hjælpeløs vaffel – og væk var den!
Jeg tror nok, at det var den sidste kage jeg manglede at smage, før jeg nu kan sige, at jeg kan lide ALT! (stort set… du sidder nok og tænker på en eller anden obskur kage, som kun bages i jeres familie, når det er fuldmåne, et ulige årstal og Danmark har kvalificeret sig til EM i herrehåndbold. Jamen den kan I så have for jer selv..men udover den…I ved, hvor jeg vil hen).

I dag har jeg været i aftenvagt, og på sådan en vagt skal der altså nogle gange noget krudt til at holde maskineriet i gang. Der slår skyr bare ikke til. punktum.
Så der blev kylet nogle kalorier dyrekt i løgneren – og her sidder jeg og fortryder så ret meget faktisk!
Måske jeg skulle til at anvende min lille app-ven, Lifesum, for en kort periode bare. Den er jo skingrende effektiv, når det kommer til at minde mig om, at hvis jeg spiser 5 franske vafler, så er jeg faktisk godt kørende kcal-mæssigt et døgns tid.
Den fatter så ikke, at de ikke mætter en skid, så man er nødt til at spise noget “pleaser”-mad, så bli’r app’en glad.

Problemet er bare, jo jo nu kommer alle undskyldningerne, at jeg skal på temadage med mine absolut dejlige kollegaer i denne uge. Jeg har meldt mig ind i arrangementsgruppen, så er jeg jo sikker på, at vi får sat en masse mellemmåltider på dagsordenen!
Nå, men hvis man bare får det gjort et par dage, så er de jo ikke spildte (læs: så kan jeg smovse IGENNEM på temadage – wiiiiiiin).

Hvis I nu sidder inde med en anden god idé til at få overblik over ens kalorieindtag/sammensætning, så er jeg ikke sen til at læse en kommentar og måske endda kaste mig ud i et forsøg..

 

Møs Blogmama

WHAT!!!!

vaterpas
Kl.7.45. vaklede jeg ud af min varme seng, havde faktisk det man kan kalde; pænt travlt!
Det kunne min krop så ikke tage sig af, så alt foregik i slowmotion.
Kl.8.32. Kørte den lille gule dyt mod træningscentret, hvor den skulle stå på børnefit og træning af træt mor-kroppis! (min bagdel har nu knyttet sig så stærkt til siderne på mine lår, så jeg i profil rent faktisk kan anvendes som et mobilt vaterpas…).
Kl.9.57. Gul bil drøner hjem og der byttes lidt mht. medpassagerer, da V skulle til sin første gudstjeneste/konfirmationsforberedelse. HOLY MOLY er vist kun passende at sige her. Det ramte mig alligevel, at jeg selv nu har et langbenet hyl af en søn, der 20 år efter min egen konfirmation, starter de spæde forberedelser på indlæring af remser om gud etc.
Kl.10.45. Hjem og høre lidt om mandens spillejob, en stille kop kaffe og ro på.
Kl.10.48. (ja vi nåede ikke så langt i snakken….) Smilla bedyrer, at hun nu kan læse og læser en bog højt for svensken og jeg. Vi sidder med kæberne om anklerne og glæder os over, at vi har en datter, der har knækket læsekoden, og kan li’ det stads med bøger och sånt!

Det var altså en formiddag, der lagde bunden til en rigtig dejlig søndag 🙂
Nu er vores store dreng hjemvendt fra kirke og frisk, ung, præstedame, og der er endnu en gang ro i lejren.

Må altså lige takke endnu en gang for jeres interesse omkring gårsdagens give away, den var overvældende. Jeg er så glad for, at I rent faktisk gider at læse med.

 

Møs Blogmama
Older posts