Dressgate, Friyay og en weekend med det hele

dress

Denne kjole har natten over holdt alt for mennesker beskæftiget med at dreje skærme på samtlige af deres elektroniske dimser for at finde ud af, om denne kjole er blå/sort eller hvid/guld. Det hele startede HER hvor en fortvivlet Tumblr-bruger var uenig med sine venner om farven på denne kjole!
Tænk engang, det bruges der simpelthen tid på at diskutere, og i en sådan grad, at store nyhedsbureauer hopper på vognen og så kører #dressgate2015 ellers!
Ja, nu brugte jeg også spalteplads på tosseriet, men mest for at fortælle jer, at kjolen ER blå/sort og det kan ikke diskuteres…eller?

Guys & dolls vi må ikke glemme hyggen og det faktum, at fredag er her og den skal nydes i lige så høj grad som den weekend der følger!
Jeg skal nyde den med min familie og fantastiske venner!

Nogle af jer har efterspurgt billeder af vores nyindrettede stue, det kommer det kommer, jeg synes bare, at det er på sin plads at få et nyt sofabord først – så jeg satser på at finde et her i weekenden 😀 (wish me luck, for det er edderfløjteme ikke nogen nem opgave! – jeg er åbenbart kræsen, når det kommer til sofaborde…).

Møs Blogmama

Hvirvelvind i det lille hjem..

Jeg kan hermed bekræfte, at der med garanti er nogle, der læser med derude bag skærmene..
Således fornemmede nogen nemlig den lettere panik mine ord i forrige indlæg om at ville skifte møbler ud!
Det har nu resulteret i ny (arve) sofa og ny (arve) lænestol! Behøver jeg at sige, at jeg er ovenud tilfreds med situationen? Svensken og jeg lavede et gedigent ryk i det lille hjem, og med hjælp fra min kære far, blev den nye arvesofa leveret på matriklen hurtigere end jeg kan suge livet ud af en chokomilkshake fra den gyldne måge, og det siger ikke så lidt endda!
Nu mangler der så liiiiige detaljerne… såsom et nyt sofabord. Jeg fik jo et pastelflip i sensommeren ’14 og købte al for mange LACK-borde hjem.. i nåja pastelfarver. De er nu pænt skilt ad og pakket væk, og imens står der gudhjælpemig et sort LACK-bord og agerer sofabord, indtil vi har fundet noget vi kan holde ud at kigge på.
Lad mig sige det sådan, at LACK-bordet speeder processen lidt op. Det må være verdens kedeligste møbel….

Og så sidder man dér i hjørnesofaen og nyder nyindretningen, og så ser man dem…VÆGGENE!!!!! med HJØRNERNE, der afslører, at vi i dén grad har brændeovn, og de sulter efter et ny lag maling.
Pyha, tror altså lige vi skal have vejret igen inden vi sådan kaster os ud i endnu et “smøg ærmerne op og sæt i stand”-projekt 😉

Derudover har jeg i dagene der er gået siden sidste indlæg opdaget, at jeg stadig (trods mine 35 år) har æblekinder, min datter snart har længere ben end jeg (okay, der skal heller ikke så meget til, men hun er 6 år!!), at jeg igen i år ikke har fattet at januar og snart februar pisser afsted og så er det marts og mine vinkearme er intakte – jeg får STRAAAARRRSSSS!
Jeg vil skåne jer for et billede af armene, til gengæld kan I få æblekinder at se.

Jeg ligner sgu da et freakin’ egern efter indsamling af føde til heeeele vinteren!
Fred med det, jeg tror jeg vil betragte dem som mit trademark, så er der en god grund til at holde dem ved lige 😀

Møs Blogmama

Dag 2 efter træning – hvorfor skal jeg straffes!

Jeg lover, at jeg ikke kaster mig ud i en længere fysiologisk forklaring på de smerter, der indtræder på dag 2 efter en gedigen omgang træning i mit local gym.
Det er dog stensikkert at spørgsmålet om hvorfor jeg skal straffes, når jeg på selveste dag 2 ligner en tilfælde fra castingen til zombier i “The Walking Dead” i mit sølle forsøg på at stå ud af sengen. 
leg-day-before-after

Jeg synes, at det er lige lovligt lyseslukkeragtigt, at jeg skal straffes med smerte, når nu jeg har været flittig og spenderet tid på at opstramme balder, lår og vinkearme.
Nuvel det siges, ovre i fitness-kredse i guess, at smerte er bare svaghed, der forlader kroppen!!!
Så skulle jeg hilse og sige, at jeg er one stroooong woman i dag.

AfterLegDayOK

Jeg ønsker jer fredag fuld af alt det I elsker 😀

Møs Blogmama

Åh nej….(noget om at ville skifte ALLE møbler ud!)


…jeg har simpelthen trådt i boligmagasin/pinterest/instagram-fælden, hvor alle flasher deres åndsvagt lækre indrettede boliger i et helt særligt, hvidt! lys.
Det har så givet mig lyst til at skifte al inventar i vores pixihus ud (på nær den fede skammel jeg fandt i en genbrug til INGEN penge…).
Vores sofa er, hvordan skal jeg forklare det, til-siddet… Den er træt og solbleget, og var aldrig helt den sofa vi drømte om.
Vores borde er blot et “festligt” indslag fra Ikeaf til 39,- stykket, jeg har ikke knyttet mig voldsomt stærkt til dem, lad mig sige det sådan.
Vores spisebord fulgte med huset, og er hyggeligt nok, men al for småt og knirkende..
Vores store reol i stuen, kan rumme ALT for mange ting. Så det gør den og det RODER i mine øjne. Og jeg vil slet ikke gå i gang med vores lampesituation (jøsses!!!!!).
Jeg gad så godt, at en venlig boligfe ville flyve ind og svinge en tryllestav på matriklen.
Hun kunne også lige hvidlakere vores trægulve, når nu hun var i gang…
Jeg mærker projektidéerne hobe sig op, og er nok nødt til snart at advare Svensken om, hvad der er i vente…

IMG_4091.JPGNå, jeg har også foretaget mig noget nogenlunde fornuftigt i dag. Jeg har reddet en bette plastikmands liv. Bestod årets hjertelungeredningsprøve, og kan nu redde liv på papiret.
Det er sgu meget godt at blive mindet om, hvilket tempo Bee Gees “Stayin alive” går i en gang imellem (hvis du hjertemasserer i dette tempo, er massagen optimaaaaaal).
Dette blev fejret med et afsnit af “Nashville” (kan ses på abc’s hjemmeside ugen efter lokal sendetid), uuuuh det var godt, og det der med at blive kastet tilbage til et afsnit om ugen (vel at mærke totalt ufrivilligt), dét kan også noget.

Nu vil jeg se dyner, og faktisk også lige indskyde, at min seng dog er et møbel jeg meget gerne beholder 😀

 

Møs Blogmama

Ladies night

I lørdags havde jeg en hot date med et stk. skønt kvindfolk.
Vi startede ud med  eftermiddagsthe og KAGER på The á la menthe i Rådhusstræde.
Årrrrhh hvad, dér kunne jeg med lethed spendere både tid og penge hver lørdag i stearinlysets skær og eksotisk musik i højtalerne.
Vi snuppede også aftensmaden med derfra (kan på det varmeste anbefales, SÅ lækkert) og drog videre til en anden dejlig dame og hendes søde veninde. Her nød vi vin og medbragt mad, og fandt i øvrigt først her ud af de rædsler, der havde foregået få timer forinden lige om hjørnet 🙁

Derfra drog vi til pladerelease i KB18, hvor Bells Echo spillede minikoncert og solgte plader frisk fra tryk. Her blev drukket dåseøl ved palleborde, og vi brugte et par timer på god musik og beundring af alle de unge og ferske piger, omtrent 15 år yngre end os selv, som kunne sporte make up-frit fjæs til et stort 12-tal.
Da de gamle (læs: os 3) blev trætte, tog vi hjemad. Eller det vil sige, vi snuppede lige et stop på en bar i vores nabolag, hvor Svensken spillede med trio, og nåede at høre den sidste time.

Det føltes på mange måder mærkeligt at være i hyggen på sådan en trist dag, men hygge vinder over frygt, og det var som om, at det først søndag gik sådan rigtigt op for mig, hvad der egentlig var foregået i København dagen før.

Med hensyn til Batmandragten, som en unavngiven voksen skulle iføres søndag til tøndeslagning og rasletur med unger, så blev den i dragtposen. Alle voksne på matriklen “slap”. Ungerne tog selv ud og truede sig til søde sager, imens vi nød kaffen foran brændeovnen….

Møs Blogmama
Older posts