I dag har jeg overgået mig selv..(noget om svømmehaller)

Vågnede op til en feriedag, den startede ligesom håbet stille og roligt med nogle laaaange kopper kaffe og selvfølgelig LEGO-byggeri som varslet.
Husets yngste, menneskelige, beboer havde ytret ønske om en tur i svømmehallen, og nogen (ikke mig) havde sagt ” det var da en god og helt fantastisk idé”. Det endte til gengæld med at være mig, der måtte pakke tasken og starte det lille gule lyn og drøne i svømmeren med S. Hun ELSKER vand, som i vi er ret sikre på, at hun under vores ferie i Frankrig sidste sommer udviklede gæller og svømmehud mellem tæer!
Jeg koblede mig på hendes begejstring, men kunne kun lige knapt holde fast med fingerspidserne. Sagen er den, at jeg VIRKELIG ikke bryder mig om svømmehaller.
There I said it. Fællesbad, gnide numse med fremmede damer fordi alle børn (og voksne?) synes, at et svømmehalsbesøg er det eneste rigtige på sådan en regnfuld dag som i dag —> alt for mange i det indledende fællesbad. Gosh manner, jeg tog 3 af de dybe vejrtrækninger og kastede mig ud i det. Akustikken er også bare helt genial i sådan et omklædningsrum, og krydrer vi det med skingre damestemmer og lyse barnestemmer, jamen så har vi da et værdigt match til Danmarks Radios pigekor. Holy shizzle.
Jeg fik dog hurtigt gelejdet S igennem de 5 punkter på “badeinstruktionen” på med badedragten, som bare ikke er helt god i snittet. Den deler balderne og understreger hofte 2…hhhrmmpfff!
Efter en times leg og rutchebaneture lokker jeg S op af den store, grågrønne, grumsede Limpopo flod, jeg mener det lave, varme bassin.
images3LNIYHP9
Dette ligner nææææsten det lave, varme bassin..
Da vi så er i gang med fællesbad del 2, myldrer det pludselig ind med mennesker (dog kun hunkøn) i det i forvejen trange fællesbad.
En pige spørger sin mor “hvorfor skal vi op allerede?” hvortil mor svarer “vi skal lige skylle os, der var et lille uheld i bassinet”. Jamen jøsses folkens, hvorfor udsætter vi os selv for dette??
Jeg ved godt, at det er noget vås, men jeg kan på en måde bedre acceptere en stor skøn pool i det sydfranske. Det er nok noget med temperaturen og det faktum, at risikoen for at møde en forælder eller kollega i eva-kostume er lig 0 på de breddegrader.

S var dog svært tilfreds med dagens tur og vi sluttede af med en gedigen omgang sushi til frokost og lidt shopping. Så ingen klager herfra eller noget…

I morgen venter atter en arbejdsdag og SÅ kommer påskeferien 😀

Møs Blogmama

Lagkage—> a lifeplan

What? Huh? Que?

De sidste par dage er størstedelen af mit kalorieindtag kommet fra lagkager. Vi har fejret S og givet den én over nakken med hjemmebag og lagkager. I år lavede jeg lidt ekstra lagkage, da jeg elsker dagen derpå-stykket, køleskabskoldt og sådan lidt svampet i det.
Så kom jeg pludselig til at tænke på lagkagen og den tilblivelse. Man tager simpelthen lutter lækre ting og lægger dem i lag. Det synes jeg vi burde overføre til vores hverdag/liv. En lagkage lifeplan!
Hvis man nu sørger for, at hver dag er fyldt med dejlige mennesker og hvad man ellers kan lide at gøre/spise/lytte til osv. så kan en dag da ikke gå heeeelt galt.
Jo vist er der da også ting, man måske ikke lige laver førstevælgeren på, men som skal gøres, men igen synes jeg, at man skal tænke på det udfald “pligten” afstedkommer.
Ex. tøjvask = dejligt rent og velduftende tøj på kroppis, vinduespudsning = hov – solen skinner derude!

Det bedste af det hele er, at der næsten ikke er begrænsninger for, hvor mange lag din egen hverdagslagkage kan bestå af, og det er faktisk ikke tosset med de gøremål, der smager lidt surt, for er det hele sødt i sødt, så sætter man slet ikke pris på det til sidst.

Jeg har brugt uforholdsmæssigt mange timer på at bygge LEGO i denne weekend, det har jeg det HELT OK med, elsker det faktisk og skal lige styre mig lidt for ikke at overtage barnets byggeprojekt fuldstændigt (lidt pinligt…).
Senere i dag snupper jeg en aftenvagt, og glæder mig til en feriedag i morgen med endnu mere LEGO-byggeri og kaffedrikning!

Ungerne har jo det dér påskeferie, har I mon gode idéer til aktiviteter?

Møs Blogmama

FØDSELSDAAAAAAG

10378940_10152667171331135_3177053553956695714_nI dag fylder denne dejlige tøs 7 år!
Gosh manner! Jeg må ofte lige knibe mig selv i armen, når jeg ser, hvor heldige vi er med vores 2 vidunderlige børn.
Vi har startet dagen hårdt ud med morgenfødselsdag med bedsteforældre, moster og kusiner – Det var S svært tilfreds med, og synes det var liiiiidt svært at gå fra de nye rulleskøjter og al det nye LEGO! Jeg forudser en eftermiddag i byggevejledningernes tegn, fine by me – jeg ELSKER at samle LEGO 😀
Vi snupper en update senere, indtil da et billede af “Er det hvad jeg tror det er?”-udtrykket, da hun fik sine rulleskøjter.

 

Møs Blogmama

Dagen før dagen…

I dag for præcis 7 år siden tullede 3 mennesker rundt på en matrikel på vestsjælland.
Den ene var en stor skoledreng på hele 6½ somre, den anden svenskfødt blond spillemand og den tredje en særdeles træt og meget gravid dame i slut 20’erne.

Ved 17-tiden synes dame AKA undertegnede, at der var lidt tegn til at en fødsel kunne hænde i nær fremtid..
Da skoledrengen skulle i seng, besluttede vi os for lige at snuppe et gruppebillede af vores gyldne trio, det blev måske det sidste inden vi blev til en kvartet!
Og ganske rigtigt så kom hun vores lille, fantastiske tøs – midt om natten, til tonerne af Joni Mitchell’s “Both Sides Now”. Med en fantastisk jordemoder, en tålmodig far og en liiiidt mere rutineret fødemaskine end ved første arvings fødsel.

OG vores store og fantastiske dreng blev storebror!
vicogsmilla
Alt forandrer sig, når man får et barn, og alt forandrer sig igen, når man får et barn mere.
Nedenfor ses et billede fra den sidste koncert jeg spillede inden jeg fødte S. Jeg var 7 1/2 måned henne og tung, ikke kun på beatet…
Her prøver jeg at stemme en guitar, der sidder lidt alternativt på siden af maven. Inden i maven ligger en tøs og mosler rundt, jeg tænker hun dansede lidt med, for i morgen er det 7 år siden der kom en lille dansemus til verden, og hun skal fejres igennem.
gravidtanjaspiller

Møs Blogmama

Brugt weekend byttes mod ubrugt…

Lad det være sagt, at jeg holder af hverdagen. Sagen er bare den, at jeg ville ønske, at weekenden havde et par dage mere i vægtskålen end de 2 den kan prale af pt.
De går sgu så hurtigt, og min realitetssans kan ikke forlige sig med at tilpasse mine planer med de 48 timer jeg har til rådighed.
Nå – men lad os starte et sted, et sted vi ikke kommer udenom = selvfølgelig solformørkelsen, eller lad os kalde det et dunkelt øjeblik fredag formiddag.

Jeg kan da lynhurtigt udpege en skuffet skoleklasse eller 2, der havde haft tema om sol og måne og erhvervet sig solformørkelsesbriller (forhåbentlig ikke til overpris på DBA.dk – 150 kr. mine damer og herrer!!!! Jeg er stadig rystet) til den store dag.
De briller dér, de røg sgu da hurtigere over disken end skyr gør d.2. januar i samtlige af landets supermarkeder!
Og sikke et tomrum der er nu, godt man ikke er i solformørkelsesbrillebranchen, jeg forudser nogle stramme år….

Som I kan se, var jeg naturligvis udstyret med et par briller, og vi kan hurtigt blive enige om, at de ikke gør noget godt for mit i forvejen lidt for kantede kæbeparti.

Vi stryger direkte til fredag aften – de nødvendige facts:
Sted: Ungernes fantastiske lilleskole.
Anledning: Skolens fødselsdag.
Mad: Medbring selv (Dér kommer Føtex igen og redder min fortravlede røv med noget nem to go-mad).
Høje el. flade sko: Flade, forklaring kommer senere.

Svensken ligger syg, så jeg måtte pakke madkurven (løgn, tog bare indkøbsposen direkte fra Føtex), kamera og børn, og med sved på panden lande til åbningstalen præcis 57 minutter efter, at jeg netop var kommet hjem efter at have hentet yngste arving i Fritten.
Børnene havde arbejdet i den gode sags tjeneste “Stop Børnearbejde – start skolen”, så der var boder, hvor man for den nette sum af et par småkroner, kunne blive underholdt, udfordret eller være kreativ.
SELVFØLGELIG spottede jeg som det første, at en masse forældre havde været en tur i køkkenet og smidt en bradepandekage eller 60 sammen og de skulle da også sælges i kaffe/kageboden til spotpriser.

Jeg følte hurtigt en kagetrang og havde 45 sekunder efter åbningstale var afsluttet, købt og smagt et stykke hjemmelavet hindbærroulade. Dér vidste jeg, at jeg var nødt til at gøre det eneste rigtige, når nu svensken ikke kunne deltage – at spise for 2.
Så det gjorde jeg, det bedste jeg havde lært. Både før og efter fællesspisning af egen medbragt mad.
Senere skulle der fyres op for noget diskotek i gymnastiksalen, klassiker yes, jeg tænkte, at jeg kunne være én af de friske mødre, der lige tager en dans med datter. Men inden jeg når at omsætte tanke til handling får jeg en kontraordre fra min førstefødte om, at vende snuden mod køkkenet, hvor jeg sikkert kan finde nogle andre forældre, der har fået samme besked.
Mundlam.
Her havde jeg ellers taget sko på til at kunne danse, for mit vedkommende ikke et par stilletos, men nogle dejligt bekvemme sko, der ville makke ret, når jeg ville berige resten af gæsterne med mine overlegne dansemoves.
Jeg prøver kort at argumentere og overtale søn til at gøre en undtagelse, jeg vil jo bare sidde helt musestille og ikke danse, bare jeg kan få lov at blive.

Det blev et nej.

Slukøret dribler jeg ned i køkkenet, køber mig (endnu) en kop kaffe og (endnu) et stykke kage.
Kl. kvart i luk satser jeg alt og vender retur til gymnastiksalen, lige i tide til fælles oprydning. Gud ske lov, så slap jeg for skæld ud af sønnike 😉
Det var nu en dejlig aften, og jeg havde 2 møre og trætte børn med hjem, der havde festet og danset i den gode sags tjeneste.

I dag har jeg fejret min smukke og allerdejligste lillesøster. Damn – hun er altså min yndlings! Jeg har kysset på mine niecer og de har kvitteret med lange kram og puttestunder – dét kan altså noget á la smelte et mosterhjerte T.O.T.A.L.T.
Hjemme igen, med fødselsdagskagerester til Svensken (som jeg i skrivende stund lige var nødt til at smage). Der har sænket sig ro over matriklen, og jeg vil nu prøve med noget af det der søvn, der skulle være så godt.
I morgen venter en mandag, og jeg tænker, at man skulle give den en chance på trods af dens ellers lidt kedelige ry 😉

Møs Blogmama
Older posts