Let it GÅÅÅÅÅÅÅÅW

Jeg elsker filmen “Frost”. Så er den del på det rene. Vi har en datter, der deler min begejstring, omend hun lige ganger den med 60.
Derfor var det jo oplagt, at slå vejen forbi Gammeltorv i går, hvor Disney havde arrangeret et Frozen Summer Fun-show, med lidt syng med-underholdning, gratis is osv.
Som en ganske erfaren koncertgænger tænkte jeg, at jeg ville benytte mig af mange års erfaring udi “få en god plads”.
S var med på, at vi smuttede tidligt derind, og at det betød lidt ekstra ventetid.
Da vi ankom 2 timer før start, var der vel omkring 40 personer, der havde slået sig ned lige foran scenen. Vi satte os på en min udendørs-café lige ved siden af, 20 meter fra scenen, med kæmpeparasoller, som vi senere nød godt af, da en gang forårsstøvregn ville trænge sig på.
Efter 20 minutter var der efterhånden stimlet et par hundrede sammen, og da vi 5 kvarter efter ankomst bestilte brunch, skulle denne indtages med et par tusinde utålmodige FORÆLDRE og børn omkring os, stående meget tæt op af vores vakkelvorne cafébord.
S tog ventetiden i stiv arm. Vi pjattede, hyggede og hun forsikrede mig flere gange om, at hun var glad for, at vi var ankommet i så god tid.
Da showet skulle til at starte, bad “Anna” stemmen/Kristine Yde folk om at tage hensyn til hinanden, da mange var mødt op.
En masse, og særligt dem foran scenen satte sig ned, da intromusikken begyndte.
Det betød meget for dem, der stod et godt stykke tilbage. Nogle der så ikke satte sig ned, var et par, der havde mast sig ind på caféens område, uden at købe noget vel at mærke, og havde stillet sig lige foran Smilla. Flere gange kiggede de og undskyldte, at de desværre ikke kunne flytte sig. Øh jo pom’frit! Derudover startede nogle forældre en slags protestsang midt i showet og sang “sæt jer ned”. Jeg blev fanderme flov på mine medforældres vegne.
Både fordi de ikke slog røven i sædet/jorden det kvarter det drejede sig om, men at starte en protestsang. Virkelig?!
Det endte med, at jeg gav S lov til at stille sig på stolen, og hun kunne nu nyde de 4 sange hun havde ventet  2 1/2 time på. Efter endt show var S lykkelig, hun havde heldigvis ikke opfattet så meget af de barnagtigheder, der foregik blandt de voksne, som i stedet for at forsøge at nyde oplevelsen sammen med deres børn, havde travlt med at diskutere og skælde ud på andre voksne.
Jeg læste senere, at der havde været mellem 8-10.000 mennesker, og at folkene bag dagens produktion simpelthen ikke havde forventet et så vildt fremmøde.
Desværre gik en masse børn forgæves i forhold til at se og høre showet, jeg håber, at de får muligheden for at opleve det en anden gang.

Efter vi havde skrååålet med på “Let it go”, nærmest fuldregister ahem… gik vi i stræderne og jeg introducerede S til begrebet ” på beløbet “. Det var hun efter kort tid meget begejstret for, og jeg åndede lettet op, da hun efter 2 timer meddelte, at nu havde hun ikke så mange kilometer i fødderne mere.
På vejen hjem slog vi et smut forbi mine forældre, der ventede med kaffe og kage, og da Vestsjælland var next stop, satte min lille shoppingbuddy sig i bilsædet og snorkede det bedste hun havde lært.

Møs Blogmama

Hvor pinlig har man lov til at være?


Der er faktisk lavet en triologi om mig som pinlig mor, Mette Horn har æren af at gengive mig på film 😉

Der må være grænser for hvor pinlig man må være. Ligesom så mange andre grænser, er disse vidt forskellige fra menneske til menneske. Bedst som man tror, at det var en vildt god idé at få børn i en forholdsvis ung alder, så kan man edersparkeme tro om igen.

Glem alt om ”jeg er jo en ung mor, så jeg kan godt huske hvordan det var at _________”.
Ifølge arvingerne kan jeg ikke huske skyggen af en skid.
Og HVIS de så godtager, efter lang debat, at man måske godt kan huske en lille bitte pixismule, så FORSTÅR man i hvert fald ikke, hvordan DE har det.
Jamen skulle jeg ikke bare hejse det hvide flag og overgive verdensherredømmet til mine poder allerede nu?

Nej, gu’ vil jeg ej! Jeg fik nemlig også børn tidligt af andre grunde end at vinde hukommelsesmesterskaberne. Dels var jeg/vi klar til at kaste os ud i eventyret som forældre, men jeg har nydt og nyder til stadighed godt af, at mine egne forældre er unge og friske.

Da jeg, for ikke så mange år siden, var teenager var vores hjem omdrejningspunkt for mange børn/unge. Dørene stod altid åbne for alle. Der var the på kanden, backgammon på bordet og voksenører, der gerne ville lytte, når problemerne eller idéerne ville ud.
Dette gjaldt ikke kun min søster og jeg, men også vores venner og veninder. Det er ikke sket sjældent, at jeg kom hjem fra skole eller fritidsjob, hvor en af mine veninder allerede havde indtaget en plads i vores hyggelige ”samtalekøkken”.
Jeg nød det, og jeg tror også mine forældre synes det var rart at kende de mennesker jeg også havde i mit liv, og som jeg prioriterede højt.
Jeg husker ikke rigtigt, at jeg synes de var pinlige…mine forældre. Jo måske én gang, men det var fordi jeg selv stod i en liiiidt funky situation med 3 gæster af det modsatte køn, den ene inviteret, de andre 2 uanmeldt, alle 3 venner… De havde alle 3 samme formål med deres besøg, og det var ikke at vinde backgammon, men derimod undertegnedes, dengang kendt som ”isdronningen”, hjerte! Nuuurhhh..ak ja den kærlighed…
Nå, men pludselig sad de alle 3 oppe i køkkenet sammen med mine forældre og snakkede om fremtidsdrømme og planer. FLOT, så sad jeg nedenunder, mutters alene på pigeværelset, imens mine forældre åbenbart var lidt mere spændende end jeg. Dér håbede jeg SÅ meget på, at mine forældre ikke begyndte at fortælle ”sjove” historier om mig som barn eller endnu værre vise billeder… Det gjorde de heldigvis ikke.
Jeg endte med at sende 2 stk hjem, da jeg allerede havde kastet min kærlighed på den ene (og han var inviteret!).  Mine forældre har alle dage været cool omkring mine kærester, og hvis jeg dengang har synes noget var pinligt, så var det ikke værre end, at jeg ikke kan huske det den dag i dag!

Anderledes forholder det sig pt. på vores matrikel.
Jeg er pinlig. Det er ikke noget jeg selv har bestemt. Det er der nogle andre, der synes.
Blot det faktum, at jeg i vores relation er moderen er pinligt. Dertil kommer, at jeg har en facebook-konto, at jeg taler, kører på rulleskøjter, er interesseret i min teenagers liv = spørgsmål om dit, dat og dut, mit hår, mit tøj, mine meninger og sikkert også denne blog.
Det er HELT okay med mig. Alt sammen. For det følger vel lidt med titlen som mor.
En titel jeg bærer med stolthed omend det nogle gange er lidt nervepirrende.
Jeg øver mig i at være cool og laid back, prøver at skrue ned for de mange spørgsmål, og i øvrigt at være tilgængelig, hvis nu ældste arving V, synes det kunne være rart lige at dele noget med mig.
Men for hævled hvor skal jeg styre mig…Jeg vil så gerne følge med i, hvad der sker i mine børns liv, og det er SÅ svært, når det ligepludselig ikke er en selvfølge, at man følger dem, hvor de går og står.
Nu må jeg pænt vente på, at de indvier mig i de få informationer, de synes er relevante jeg får.
Jeg trøster mig med, at jeg ikke er alene i verden som teenagemor eller bare pinlig dame. Vi er flere i samme båd, og jeg stemmer for, at vi nok skal klare det, og er sikker på, at vores børn en dag som voksne vil synes, at vi var de sejeste -trods alt 😉

Møs Blogmama

Kan vi få armene ned!!

Ja, for de er trætte…yours truly har nemlig fået svinget nogle håndvægte nede i træningscentret. Men – hvis jeg nu ikke havde straffet overarme, og derfor kunne få armene op, SÅ havde jeg haft svært ved at få dem ned efter en weekend med dejligt vejr og dejligt selskab.

Vi fik fejret gode venners barn i høj solskin til terrassefødselsdag, rulleskøjterne blev luftet og der blev luget lidt ud i ukrudtet, der hersker mellem fliserne på terrassen…
Jeg er fan af sol og blå himmel, og at vores lille bitte hus pludselig får et ekstra udeværelse på små 800 kvm tilføjet…

I dag har jeg også været med min dejlige veninde og kigge på brudekjole til hende.
GOSH – det er svært ikke lige at få lyst til at gengifte sig med Svensken, når man ser alle de fantastiske kjoler!
Men når man ligesom har været turen igennem og ikke orker at lave en Elisabeth Taylor, så er løbet kørt for Fru Appehl her.
Så jeg måtte suge til mig af alt det brusende tyl og de betagende blonder…
Det var i sandhed en skøn eftermiddag, og så skal jeg jo også selv i gang med at finde noget maaajet pænt at tage på 😀 (nu ser vi lige hvad træningen kan gøre ved kroppis, hvem ved, måske vi ender i en ærmeløs model – nej nu bliver det helt vildt!)

Jeg kørte hjem med et smil på læben og en overordentlig irriterende sang på hjernen, noget med Roxette. Lidt ærgeligt at den overtog pladsen mht. sange på hjernen. For netop som min veninde havde besluttet sig for en kjole, tonede “Lambada” ud i højtalerne og så var der ikke et øje tørt!
” Sjååååle musefor….” Ved ikke hvad der synges, eller sproget det gøres på, men lydskriften som anført er et godt bud på, hvad vi ALLE egentlig ender med at synge.


Dette billede har intet med træning, brudekjoler eller lambada at gøre, men himlen var næsten urimeligt smuk her til aften, så det måtte foreviges…

Møs Blogmama

Nu stopper det….

Jeg ønsker, at når jeg vågner i morgen så har jeg ikke lyst til kage, bland selv slik, 80% chokolade, juice, müslibarer (som om de var sunde, snydt som et flûte), hvidt brød, stegt flæsk, æblekage, nutella and the list goes on.

Tager en tur mere med denne kickstarter-fætter

Jovist er det overfladisk i forhold til verdensfred og godt helbred til alle, men det ønsker jeg hver dag. Dét med at ønske sig til en hverdag uden ovenstående lækkerier, det har jeg aldrig før vovet sår’n rigtigt at skrive sort på hvidt.
Men nu er det gjort.
Så nu venter jeg bare. På i morgen. Vil det sige, at jeg lige skal nå at spise en realistisk brøkdel af ovenstående inden jeg ikke kan lide det mere? Hvad skal jeg så vælge…?

Så et afsnit af House of Cards i dag, og det slog mig, at alle damerne render rundt i maaaaajet stramme, men utrooooligt flotte og klassiske kjoler. Det vil jeg også!
Men jeg orker ærlig talt ikke at trække maven ind en hel dag.. og overarmene, for kjolerne er såklart ærmeløse, kunne jeg sidst jeg tjekkede ikke trække ind/sammen/op/ned.

Så nu vil jeg på fornavn  med alle de andre, der sveder i mit træningscenter!
I en frisk kombi med min anden nye hobby, rulleskøjtning (det lyder sgu lidt fjollet..), så tror jeg, at jeg kan oparbejde et kondital, der ikke er alt for alarmerende..
GOAL —->

Møs Blogmama
Older posts