Noget om at komme i form inden man skal i form..

Ja det er muligvis en lidt fjollet overskrift, men ikke desto mindre, så kan jeg nogle gange godt have den følelse, når jeg påtænker at starte i et fitnesscenter!

ooog måske er jeg én af dem..

ooog måske er jeg én af dem..

Når jeg sådan skimmer beskrivelserne af diverse holdtilbud de har, så bliver jeg faktisk lidt forpustet – allerede dér!

Det er ikke så godt..så føles det faktisk som om, at der er pænt langt vej i mål.

Jeg begynder straks at tænke i alternative måder at opnå maxpuls på, og det spøjse er, at første situation der popper op er den, hvor du liiiige har puttet barn på ca 5 år. Hun er drøntræt og sover næsten allerede, da du lister ned af trappen og går ind i køkkenet. Som en Ninja åbner du fredagsskuffen (det er kun tirsdag…) med  så mange lækkerier, at det svier i øjnene. Nu skal det gå hurtigt, nr.2 barn er nemlig ikke puttet endnu, første og bedste chokoladebar snuppes og nydes i én bid!

15 sekunder inde i tygning kalder 1.barn- PANIK!!
Du kan ikke svare, da der ikke kan formes ord, når kæften er fuld af karamel, chokolade og peanuts i en herlig, men også lidt overvældende blandet mængde i munden.
Lynspisende som et hamster og med svedperler dryppende fra panden svarer du så roligt som muligt “ja skat?”

” kom liiiiige mor” drister barnet sig simpelthen til at bede om. Nu er gode råd dyre og tiden knap. Der er intet andet for end at gå derop, langsomt forstås, du sætter dig på sengekanten, og når ikke at sige ét ord før barnet udbryder –
“Hvorfor lugter du af chokolade mor? hva? hva? hva? hva?”.
Dér har du den! Maxpulsen. Drevet i omdrejninger af dårlig samvittighed over, at du på en højhellig tirsdag ikke kunne holde fingrene fra fredagsskuffen.

Nu er ovenstående eksempel selvfølgelig ikke noget jeg SELV har prøvet, men jeg FORESTILLER mig, at det kunne gå nogenlunde sådan til som beskrevet…..

Jeg kunne dog godt tænke mig at få slæbt kroppen ned i fitnesscentret, for der er sjældent noget, der slår følelsen af at være “ny-stærk” (når du har trænet for første gang i fit’teren og føler dig strong as h…).

gym-goer2

Homer ved det..

 

Møs Blogmama

Derfor bliver jeg aldrig modeblogger

Hende her Violette, hun er en ægte parisienne og hendes chicness gør, at jeg lige lader være med at være modeblogger...

Hende her Violette, hun er en ægte parisienne og hendes chicness gør, at jeg lige lader være med at være modeblogger…

Jeg ELSKER tøj.
Jeg elsker at kigge på det, købe det, sy det, hade det, diskutere det, men ikke så meget at vaske det..
Nå, nu har jeg jo til hverdag et job, hvor man ikke kan sporte sine lækre indkøb, så jeg har faktisk ikke købt så meget hverdagstøj de sidste 5-6 år. Dér har jeg så til gengæld kompenseret på festtøjsfronten, og det har resulteret i ALT for mange stykker tøj med pallietter, glimmer, flæser, frynser, dybe udskæringer, tyl og hvad ved jeg.
Det er lidt spild, hvis man efter en hurtig hovedregning dividerer antal fester med antal ophobet festtøj.
Det går ikke lige op. Derfor er jeg også begyndt at sælge lidt ud af det igen..
Kun noget af det, der skal jo også være noget som S kan arve/stjæle/låne, når hun bliver lidt ældre….

Men hvorfor er det så, at jeg ikke har kastet mig ud i det dér blogging om mode?
Det er ganske enkelt fordi, at det kræver outfitbilleder på bloggersprog a.k.a. OOTD (outfit of the day).
Det ville simpelthen blive for stenet at sig mig i hvid kittel, sorte jeans fra Cheap Monday og kolde, blå arme (da kitlen er kortærmet – også i vinterhalvåret).
Og så er der noget med mine underben, der bare ikke er så flatterende. De tager sig ikke så godt ud, som jeg sådan forestiller mig, på billeder.
Vi har jo talt om mine “danselægge” før her , og jeg må bare sande, at min fortid som jazzballetter’ har sat sine spor….

Møs Blogmama

Bowie

david_bowie_blackstar_llisten_750
Har egentlig haft en god, men anderledes dag i dag. Det er noget med stemningen.
Jeg vågnede som alle andre op til nyheden om David Bowies død, og jeg ved godt, at der foregår andre frygtelige ting rundt omkring i verdenen og her i vores lille smørhul. Men – det er i sandhed også en tragedie når et menneske, der har delt ud af sit talent i overordentligt store doser, går bort.
Jeg har aldrig dyrket Bowie, men jeg har fået fejet fødderne væk af dele af hans bagkatalog, og da han i sidste uge på sin fødselsdag udgav sin 29. plade, Blackstar, var jeg jo lige nødt til at høre, hvad denne musikalske eventyrer havde fundet på.
Den er pis’god. Nogle af numrene skal man måske liiiige høre nogle gange. Vi taler jo ikke gængs P3-musik her.
Musikken og sangskrivningen kræver noget af lytteren og jeg ELSKER det.
“Lazarus” er en smuk og trist sang. Den lyder som Bowies farvel, og det er sgu lige til at tude over.

“Oh I’ll be free

Just like that bluebird

Oh I’ll be free

Ain’t that just like me”

David Bowie

David Bowie

Møs Blogmama

Noget om sne, lavselv-mordere og ny “header”

Er vejret ikk’ liiiidt late to the party, når det stiller sig an med sne post-jul?
Jeg synes det er sådan lidt unødvendigt med sne, når turen til arbejde alligevel ikke går ned af en løjpe, men derimod foregår på cykel.
Kæmpehunden synes derimod sne er bomben, og hun løber springbadut rundt i haven og fanger fnug. Det er ligesom at se mig, når jeg prøver at danse sår’n lidt moderne, sødt – men umådeligt klodset!

Apropos ingenting, så er jeg røget med på den aktuelle must-see doku, og ser nu “Making a Murderer” på Netflix.
Selvom den overskrider alle mine grænser/præferencer, når det kommer til valg af skærm-“underholdning”, så fanger den, fordi historien simpelthen er så grotesk.
Bare rolig, ingen spoiler alert her. Men – jeg siger bare, at jeg endnu er bekræftet i, at der ALTID er 2 sider af samme sag, ja der er sågar nogle gange hele 3 eller 4…!!!
I forhold til min grænse, så er alt der overstiger spændingsgraden, når det kommer til storytelling i Postmand Per enough..
Jeg behøver ikke mere, jeg er umådelig let at underholde, jeg har min barnagtige fantasi at takke for det.
Så I kan nok forestille jer, at min hjerne er i alarmberedskab, når sådan en doku som førnævnte ruller over skærmen.
Derfor er jeg også nødt til lige at nappe et afsnit af “Modern Family” bagefter for ligesom at komme i balance igen…

Nå, desuden har jeg efter at have kigget på alle mulige andre fine blogs, som jeg læser af interesse og ikke pga. fint layout ;-), fundet, at min egen halter lidt bagefter mht. netop layout.

Kedelig header

Kedelig header

Derfor kære læsere, hvis I sidder derude med alle mulige talenter ud i fotografering, tegning, grafiske evner ud over det sædvanlige og i øvrigt har en god idé til, hvordan min header (altså billedet på bloggen, hvori titlen står) kunne se ud, så tøv ikke med at smide mig en mail eller kommentar herunder 🙂

 

God onsdag derude, lav en sneengel når nu du alligevel kan, og snup lidt varm kakao, det feder ikke, når det sner..(tror jeg).

 

Møs Blogmama

Godt Nytår!

 

skulle man få styr på kalorieindtaget?

  

eller skulle man bare lige nyde livet?

 New year, new me.

Ej vel. Det er jo lidt noget fis, at blot fordi vi kyler et nyt ciffer i enden på årstallet, så dumper vi vores dårlige vaner, så bliver, opnår, fuldender alt det vi har drømt om..
Alligevel må jeg indrømme, at jeg bliver lidt beruset af den energi sådan et nytår bærer med sig.
Og – dette selvom vi måtte aflyse vores nytårsplaner i storbyen, da feber og snot overmandede mig.
Vi tilbragte således aftenen på matriklen, og fejrede børnevenligt nytår med forkortet middag og brætspil til vi næsten segnede.
Vi blev lokket ned til godtfolk længere nede af vejen kl.23:50 og jeg prøvede et splitsekundt at overbevise mig selv om, at et godt glas Moët & Chandon fint kunne agere penicillin…

Klokken blev 12, godt nytår, og så forsvandt en skudefuld af selskabet udenfor for at sætte ild i rumpetten på nogle raketter. Jeg er så bange for fyrværkeri. Som i B.A.N.G.E.

Jeg prøvede dog at samle lidt mod og var ude ca.3 1/2 minut,  udstyret med sikkerhedsbriller og et anstrengt smil på læben.  

 Ja det er et mørkt billede, men det er jo trods alt også taget midt om natten!!! ( og jeg ser frygtelig ud i blitzlys).

Klokken ca. 1 og en sjat ramte mit snottunge hoved puden! 

Kære læsere- jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår og fed, fed lykke til ALLE! 

Møs Blogmama