Hjælp en amatørbagerske….!

Dog ikke mit værk, men kunne godt have været…

 

Yours truly skal ud svinge stængerne og måååååske nyde en lille drink lige omelet.
En skøn veninde skal fejres, og jeg må sige, at jeg glæder mig og så igen må erkende, at jeg har samme problem som mange af mine medkvinder:

Jeg har ikke noget at tage på.
Det en sandhed med modifikationer, idet jeg rent faktisk har tøj hængende i skabet, jeg synes bare ligesom ikke, at det er lige dét jeg vil have på.
Vi havde jo samme problem sidste år, kan I huske det, hvor jeg skulle til bryllup og truede med at komme i bar røv og stilletter.
Det endte jo (heldigvis) lidt anderledes, og jeg håber da heller ikke, at jeg skal ud i at true nogen eller noget denne gang.
Derudover har jeg jo tilbudt min hjælp, som den største selvfølgelighed, og jeg er derfor sat på opgaven at bage noget brød og lave en dessert.
Og se NU kommer presset for alvor. Skide hul i tøjproblemet, næ du, jeg skal simpelthen bage for én, der selv er MESTERBAGER og laver de lækreste brød og kager.
Ej men hvad hulan gør jeg? Måske læser hun med og sidder og griner smøret lige nu?

Jeg tror måske jeg ved, hvad der skal bages, men altså nu er vi ikke ude i tøjkrise mere, nu er vi mere ovre i røremaskinekrise. For sådan en krabat har jeg ikke.
Jeg ville lige i skrivende stund ønske det, men det forholder sig anderledes, at det tætteste vi kommer på en røremaskine, er mine slaskede overarme og en træske!
Det er et liiidt sørgeligt billede. Kan I også se det for jer.

Derfor modtages opskrifter på brød, der sagtens kan blive lex uden brug af røremaskine med kyshånd – I dag – NU!!!

 

Møs Blogmama

Byggemand-blogmama

Gisp! Bare overskriften får mine hænder til at ryste, som var jeg til eftermiddagskaffe hos Mrs. Hyacinth.
Jeg er ikke byg-selv typen, når det kommer til hammer/søm/træ-kombinationen. Nu er der bare det problem, at i vores gamle hus, mangler der en dør nede i et af kælderrummene, og det er ikke en standardmåldør, men mere en af stald-typen!
Super, der kan jeg så afsløre, at en stalddør ikke er lagervare i Bauhaus.

Så nu står mutter her, og er ved at samle mod til at fikse los problemos selv og simpelthen lige bygge den dør.
Jeg mener, hvor galt kan det gå?
Så nu vil jeg bruge lidt tid (nogle dage…) på at Google mig frem til fif og tips, der forhåbentlig kan sende mig godt på vej ud i mit selvbyggereventyr 🙂

Weekenden på matriklen har stået på oprydning = udsmidning. Jeg må konstatere, at vi snildt kunne fylde en container, sende den til en øde ø og starte et liv op dér uden at mangle noget hverken i hjemme på matriklen eller på den øde ø.

Så lige nu er jeg glad for, at jeg ikke er dybt afhængig af en serie, Pokémon Go (indrøm det bare Jer derude med Pokémonspillende børn, I spiller jo selv lidt i smug…) eller noget andet tosset, for så er det trods alt nemmere at komme i gang med projekt stalddør!

 

Møs Blogmama

Må man prale på andres vegne?

JA gu må man så, og det har jeg tænkt mig at gøre lige præcis nu!
I mit netværk findes så mange inspirerende, kreative, entreprenante og ambitiøse mennesker.
Jeg kommer selv fra et hjem med guitar, hvor min mor havde lavet den fineste mappe med børnesange med egne illustrationer, jeg lærte næsten at betjene en symaskine før jeg kunne spise med kniv og gaffel, manglede der et skur/dims/holder så byggede min far det selv.
I mit barndomshjem kunne man (og man kan stadig!!) finde kunstnerisk malegrej, systue, læderværksted, smykke-mageri, textiltryk and the list goes on, så har jeg haft en opvækst, hvor jeg har kastet mig ud i mange kreative eventyr og jeg elsker det stadig!
Ææææævridæj bliver jeg topinspireret af noget eller nogen, og de bliver lagret på min indre opslagstavle.
Desværre har jeg opdaget, at den har et maximum af lagringsplads, og derfor tænker jeg at dokumentere nogle af de mennesker/ting, der inspirerer lige her på bloggis!
Her er ingen rangering, så der nævnes og linkes i vilkårlig rækkefølge 😉

Martin Sommer – En mand med mange talenter, der bl.a. mestrer tangenter hos Rasmus Seebach, er ejer af og grafisk designer hos Flot Martin . Martin lavede al det grafiske materiale på min plade “Tremolo Heart”.

Nyeste illustration "Fredagsslik" - billede lånt fra justspotted.dkNyeste illustration “Fredagsslik” – billede lånt fra justspotted.dk

Martins grafiske værk på min debutplade

Så har vi min kære veninde, Maria, der bare har det gode øje for retro /vintage møbler og boliginteriør. Hun spotter de fineste ting og de kan bl.a. købes via hendes instagram-profil: @Retrofryd

HEJ fine ting hos Retrofryd!

HEJ fine ting hos Retrofryd!

Jannik Lawaetz – stifter af Drop’n Local
Et g.e.n.i.a.l.t. koncept, hvor du som turist mod beskeden betaling, kan få opbevaret din bagage på timebasis i en lokal shop. Vi kender alle, man ankommer til feriedestinationen i ex. en storby kl.9.30, man har hotelværelse fra kl.15! Det er altså lang tid at blæse byen/turistattraktionerne rundt med sine kufferter, og problemet kan være det samme på afrejsedag, hvor man som regel skal være ude af hotelværelset kl.10. Med Drop’n Locals kan du finde en shop i nærheden af, hvor du vil udforske byen og få opbevaret din baggage. Det kan være lige fra en kaffeshop til cykelbiks, der har indgået aftale med Drop’n Local. Det koster €1 i timen for en normal kuffert.  Lige nu findes servicen i København. Planen er at udvide til Aarhus og senere hele Europa.
Er det lige smart altså 🙂
Smid et like på Drop’n Locals facebookside

Det var lige 3 hurtige tips til jer! Tjek folk/links ud og nyyyyyd så lørdagen.

Møs Blogmama

Huhej + The Midnight

Kan det virkelig passe? Jeg mener, hvordan kan det gå til – at jeg er mor til 2 aldeles vidunderlige børn, der i morgen starter i 3. og 9. klasse!!! Altså vores førstefødte starter i NIENDE KLASSE! og vort YNGSTE barn starter i TREDJE KLASSE. I må forstå, at her er versaler den rene nødvendighed, når I nu er forskånet for min skingre røst, der i et endeløst ekko gentager førnævnte og versal-skrevne klassetrin indtil stemmen gør Tom Waits svimmel af misundelse!!!
(Jeg indser lige, at dette bliver et af de indlæg, der er badet i udråbstegn… pardon).

Jeg sunder mig ved at nyde en kop the (mest fordi kaffe er dumt at drikke på dette tidspunkt kl.21.51) og om lidt slår jeg til Søren og smører mig en hjemmebagt bolle med Nutella. Hvorfor spise så sent Tanja? Fordi jeg kan, vil og har lyst til en Nutellamad. Min krop kender ikke sådan rigtigt klokken efter kl.19.30, der skal den lige hjælpes lidt på vej.
Jeg skulle måske også have sagt nej til Nutella-maden, men jeg orker ikke at tage kampen med mig.
Jeg skal også huske den på, at det ikke længere er ferie, og derfor ikke okay at smutte i seng på den anden side af kl.23.30. Dén er også svær at få trumfet igennem.

Jeg har lige brugt et lille øjeblik (alt for lang tid) på Snapchat. Der er gået modeuge i den. Det ser hyggeligt ud. Men ærler tærler, så vil jeg hellere sidde og kigge på vores 2 kiddos der sover. Jeg gør det ikke, for jeg ved, at de vil blive alvorligt forskrækket, hvis de pludseligt vågnede og jeg sad der og stirrede :-O

Lidt musik til den sene nattetime. The Midnight. En duo bestående af min skønne barndomsven Tim McEwan og hans makker Tyler Lyle. Det er durk tilbaws til 80’ernes synths, sax og sange om lååååv.
Den er lige kommet fra trykken og kan bl.a. høres på Apple Music , Spotify, Bandcamp.

Lyyyyyt—->
13923421_1743076689250476_6634271090830897334_o
http://Hør den på Apple Music her

Møs Blogmama

Lapperne i knapperne

Duttelut så gik der lige nææææsten 4 måneder før et nyt indlæg skulle se dagens (eller aftenens!) lys.
Jeg beklager til de mange, der har efterlyst mere aktivitet her på domænet, men jeg snublede over noget hverdag/tidsmangel/Snapchat(!)/skriveblokade….
Skal vi prøve igen? Jeg synes det…
Vi dropper den lange livsupdate fra sidst vi sås, jeg kan dog sige, at ferien er holdt, den var skøn og jeg vil gerne bede om en portion mere, hvis det er..

Arbejdslivet er vendt tilbaws, ungerne suger de sidste dage ud af en reeeelativ lang sommerferie, hvor man godt kan mærke, at matrikelkulleren har bredt sig til ekstremiteterne, og de derfor løber lidt på væggene.
Jeg troede ellers, at de var lidt halvtrætte efter al den jagen efter de berygtede Pokémons ude i den store verden – men nej.
Snart skal der spidses blyanter, smøres madpakker, bindes bøger ind og stå’s tidligt op!
Jeg forudser, at længslen efter kammeraterne og et nyt klassetrin muligvis går hen og minder om en sommerforelskelse, hvor spændingen formentlig aftager i løbet af den første uges tid.

Men hey, skal vi så ikke nyde den imens den er der?

Jeg har brugt lidt aften på at gøre hverdagen nemmere og bestilt en hulens masse madpakke/hurtig aftensmadsvenligt hjem fra nemlig.com. Jeg glæder mig barnligt hver gang de kommer og leverer, som om det er en slags jul og jeg kører hele showet med “hvaaaad mon de kommer med i dag” – som om det var en overraskelse, når jeg selv 16 timer forinden nøje har krydset af og betalt for hele herligheden.
Jeg er nem at fornøje!

Jeg kom for resten i tanke om en totalt yndlingssang, som jeg ikke har hørt længe.
Den får I lige med inden puttetid.

Nu vil jeg smutte til køjs, alt for sent! Sov godt og på gensyn i morgen 🙂

 

Møs Blogmama