Lørdag - ønsker VS. virkelighed

Vi skal fejre, hvad fejres kan!

Billedresultat for celebrate life meme
Jeg er en fejrer. Forstået på den måde, at jeg elsker at fejre alle de gode ting i livet, også de små ting.
Nu var det ikke fordi jeg inviterede 50 mennesker til ‘pagne og canapeer i går for at fejre, at det lykkedes mig  at servere hele 3 måltider for min familie i løbet af dagen, men jeg ved, at flere var glade for, at de ikke skulle spise rugbrødsmadder til aftensmad, så på en måde var der da en anledning.. 🙂

I dag skal jeg fejre min fantastiske svoger og en af mine allerdejligste niecer, og jeg elsker det. Hele konceptet med at samle folk man har nær og kær omkring sig og nyde en skøn dag sammen, er noget af det allerbedste jeg ved.
Så op i røveren med alle de lister jeg laver over praktiske ting, som jeg ikke når, mange af dem er uvigtige og kun noget, der er skrevet på listen, fordi jeg har læst i et Boligmagasin, at det er smart med dit og dat og jeg har ladet mig forføre af de smukke billeder og overbevisende tekst.
Lige nu klarer jeg mig mere end godt i vores dejlige hjem, der er hyggeligt, absolut brugervenligt og måske et værre stilmix-rod, men det er vores rod og jeg vil lige nu hellere bruge tid med min dejlige familie og venner, give dem krammere og sludre munden tør, end at male paneler og sømme manglende lister på plads.

Jeg læste en helt forfærdelig nyhed i går, der sidder i kroppen på mig, og den er jo bare én ud af rigtig mange, den er hverken mere eller mindre forfærdelig end alt andet, der foregår i vores verden i dag.
Jeg bliver i hvert fald klar over, endnu en gang, at jeg INTET har at brokke/beklage mig over, og derfor bør alle gæster til dagens fødselsdag forberede sig, for jeg KRAMMER i dag, muligvis også akavet længe.
Det har vi alle i bund og grund brug for.

Så hvis du er løbet tør for idéer til, hvad denne dejlige søndag skal gå med, skal opfordringen lyde – gå ud og fejr’ noget!

Møs Blogmama
   

2 kommentarer

  • Hørt! Hverdagsfejring er det bedste – har selv lige været på hygge-tur med min kæreste ink. røde bøffer og to-somhed. Hvorfor? Fordi vi kan 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Blogmama

      Åh det lyder som hverdagsfejring af højeste karat. Jeg tænker sådan en plan hurtigt kunne få plads i kalenderen herhjemme hos os 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdag - ønsker VS. virkelighed