Januar sådan cirka

Kalenderbladet siger d.31.januar 2017.
Jeg fik tracket lige i underkanten af 50 km i Endomondo-udfordringen Svensken og jeg havde med et vennepar. Det var ikke meget. Ikke så meget som jeg troede jeg ville nå. Godt nok er der gået flere ture, der ikke blev tracket, men havde alligevel håbet på noget mere. Nuvel, jeg har gået mere med Kæmpehunden end vanligt, og det er både min krop, Kæmpehunden og den primære hundelufter på vores matrikel, Svensken, glade for.

Vi har også haft sukkerfri-januar. Det er gået sådan nogenlunde. Der er indtaget et glas cola eller faktisk 2, og måske faldt jeg i med en lille dessert en enkelt gang. Men ellers gik det ret godt, og jeg tror egentlig, at jeg vil holde sukkerfri sådan i store træk, og kun vælge de ting til, som jeg VIRKELIG har lyst til, og ikke spise grundet vane.
Jeg har ikke savnet det så meget, som jeg troede jeg ville – hurra er der kun at sige til det.

Derudover er vi gået i gang med et nødvendigt oprydningsprojekt, som langsomt skrider fremad. Det foregår mestendels i kælderen, men alle etager kunne nu godt trænge til en tur med oprydningsbrillen.

Svensken og jeg fik endelig fundet en serie, vi begge kunne lide og fik set den. Alle afsnit. Det er store sager. Vi kan endda anbefale den – Netflix “Designated survivor” 🙂

Yngstebarn var til sin første mærkeprøve og ældste barn fik indkaldelse til opstart på knallertkørekort.

Svensken og jeg fejrede 18 års kæresteri, og går en måned i møde, hvor vi kan fejre kobberbryllup!!!! (det er stadig helt uvirkeligt oppe i mit hoved).

Billedresultat for john mayer

                                                         YES MAYN!

Sidst –  men på ingen måde mindst- Svensken og mit fællescrush, John Mayer, har annonceret world tour, og kommer således til Danmark hele 2 gange i år. Om vi skal afsted og glæder os, sådan ret meget – JA!!!

Nu vil jeg gå på arbejde for 2. gang i dag, en aftenvagt kalder 🙂 God aften derude!

Møs Blogmama

Jeg vil ikke nå det hele

download
Det er stadig januar. Der er stadig lidt, nyt år/nye mål i luften. Derfor er der stadig også artikler overalt med “opskriften” på 10 veje til vægttab, sådan får du mere tid, følg dine drømme, nå dine mål, ny garderobe og bla bla… jeg bliver lidt træt.. eller snarere sådan tankeudmattet.
På sådan en helt almindelig mandag hos hr og fru blogmama, så ruller vi ca sådan her
kl.6.24 – åh åååååh, snooze-mesteren har slået personlig rekord, og vi er nu 24 minutter bagud i morgenens program.
Dyrene fodres af, kaffen sættes over og der smøres madpakker. En voksen i bad.
kl.6.45 – Så hugger vi om, hvem der skal have æren af at få liv i teenageren i huset.
kl.6.55 – mission-vækning er noget nær uoverkommelig, en voksen går med hund, den anden snupper styrtbad.
kl.7.05 – usammenhængende samtale med teenager. En voksen må nu vælge droppe mascara, og skrue op for pædagogen (der har lagt sig fladt ned på ryggen) i håbet om, at få den alliwl ret vigtige besked ind på lystavlen hos teenager om, at bad/mad/skole venter..
kl.7.20 – tasker lynes, 1. kop kaffe er skyllet ned, den obligatoriske “hvor er min (indsæt selv resten)”-forespørgsel forekommer fra mindst 1 person i husstanden.
kl.7.30 – teenager vælger anden kørelejlighed til skole, og 2 voksne og mindste barn ruller ud af villavejen til skole og job.
kl.8.15-15.45 – alle de voksne arbejder, alle børnene bliver klogere i skolen og fletter 100 meter fingerstrik/hænger med venner på skøjtebanen.
Kl.15.45 – De voksne styrter ud og henter børn, handler og hjem på matriklen.
kl.16.30 – kaffe nr. millard indtages.
kl.17.00 – en anderledes oplevelse forekommer – teenager laver mad! moderen render rastløs rundt, hvad gør man så imellem kl.17 og 18??
kl.18.00 – dejligt måltid indtages.
kl.19.00 – teenager og voksen tager til forældremøde, mindstebarn og voksen fikser lektier, går tur med hund, børster tænder og læser godnathistorie.
kl.20.18 – en voksen (mig) alene i stuen. Hov, der skal pakkes dansetøj til datter og sættes en vask over, med de sidste par bukser undertegnede kan passe (!).
kl.20.30 – så er opvaskemaskinen færdig, nå den tømmer åbenbart ikke sig selv.
kl.20.40 – Iiiih jeg har forsømt min blog, og jeg har sådan en skrivelyst. Men – jeg burde også lige hjemmetræne, så jeg snart kan passe mere end 1 par bukser, og har vi nu noget spændende og sundt til ungernes madpakker?, jeg kunne også lige rydde op i den der skuffe, burde jeg melde mig til yoga, jeg vil hellere træner reformer – googler “reformer i Holbæk” – vi er kun nået til zumba her vest på – pis, jeg burde også sy noget mere, jeg læser også for lidt bøger nå det var bloggen jeg kom fra…..

Pyha, er du vimmersvej, hvornår skal jeg nå alt det der med drømmene, mål, tynde lår og lækre salater?
Jeg har ingen problemer, når jeg ser mig omkring. Jeg har min fantastisk dejlige familie, både dem jeg deler adresse med, og min store skønne familie, som jeg savner og ville ønske boede i min lomme.
Jeg har også nogle helt fantastiske venner, som jeg ville ønske jeg så MEGET mere.
Jeg er rask, har et job, tag over hovedet (lidt træk i nakken ved vinduet inde i stuen, når man sidder i sofaen, så jeg lægger mig bare ned), så hvorfor har nogen ikke proppet en 3-4 tudekiks i kæften på mig før jeg har nået at skrive disse, omtrent 600 ord, ned i et blogindlæg?

Fordi nogen gange, skal man bare lige lette låget og lade dampen forsvinde. Og så skal alle de der dameblade lige tage og slappe helt af.
Jeg kan ikke nå det hele. Jeg vil ikke nå det hele. Jeg vil nå det vigtigste – det der gør mig glad og giver mig energi.

Og lige her –  på dette domæne, får jeg energi af at skrive til, om og med jer læsere.
Det vil jeg endnu mere af 🙂

Møs Blogmama

Fredagsbekendelser

Vi springer direkte ud i det. Jeg har brudt min nul-sukker januar. 2 gange endda.
Det startede i går. Der drak jeg et glas cola, okay 2. Og i dag var jeg ganske enkelt nødt til at spise et stykke venskabskage, da vores dejlige datter kiggede på mig med øjne så store som tekopper og bød mig på et stykke. Det kan og må og skal man ikke sige nej til. End of story.
Det er lidt surt, men jeg har holdt den i 26 dage, og agter sandelig at forsøge at komme tilbage på sporet og snuppe de sidste dage med..

Jeg har det meste af dagen tænkt på vores sofa, og hvordan den skulle indtages med kaffe og tæppe efter aftensmaden.
Derfor blev der heller ikke serveret gourmetmiddag for min søde familie. Jeg kunne højest svinge den op på en gang pasta med kødsauce. Færdigblandet tomatsauce for det ikke skal være løgn. Den var dog økologisk, så jeg sådan kunne komme lidt omkring min dårlige samvittighed…
Jeg så et meme på Instagram i dag, som beskriver min situation i dag meget godt..

16359164_10154142090581135_1498552165_n

Nuvel, vi blev mætte og det er mange timer siden, at jeg satte mig rigtig godt til rette i sofaen, og stillede kanalen på weekend.
I morgen står den på noget ret hyggeligt, som bringer minder frem – vi skrives ved 🙂

Møs Blogmama

Det stikker helt af

Mit humør har haft sit helt eget liv i går og i dag. Det er træls. Fordi humøret er træls. Jeg har simpelthen været godt gammeldags sur i 2 dage.
Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor. Jeg har skånet mine kollegaer for mit citronsure fjæs, og holdt mig lidt for mig selv.
Men så bliver dagen også lidt lang. Jeg er jo glad for mine kollegaer, som I kunne læse i forgårs, men i dag var det mest gavnligt for alle, at jeg surmulede på et kontor med lukket dør.
Lad mig gøre én ting klart. Jeg hader at være i dårligt humør. Ikke fordi jeg tror, at nogen ligefrem elsker det, men det dårlige humør, som man ikke kan forklare, og som bare tager magten over dagen – dét hader jeg!

Men – nu lader det til, at det er stilnet af, det er jo også fredag i morgen <3
Svensken og jeg har i øvrigt lige fundet ud af (eller Facebook “mindede” os om det), at vores kærestedag rent faktisk er i dag! Hæ!
Så – I dag er det så, at vi har været kærester i 18 år. Beklager redaktionens utjekkethed mht. til mandagens indlæg .

Her til aften har S og jeg bagt venskabskage til hendes klasse. Hun synes de trængte til noget lækkert at deles om. Så uret skal lige sættes lidt tidligere, så hun kan pynte den i morgen tidlig. Jeg synes det er sådan en fin idé, og vi er efterhånden dér, hvor hun næsten kan bage den på egen hånd. Det synes jeg er lidt sejt!

Min kære læsere, snart kan vi smide stængerne op og holde weekend..der tælles ned

Billedresultat for is this crazy week over yet

Møs Blogmama

En dag fuld af røv og juhuu

Jeg vil starte med at undskylde mit sprog i overskriften, men det var desværre sådan den SKULLE være i dag.
Jeg har haft en ganske kaotisk dag på arbejdet, jeg slår jo til dagligt mine folder ovre i sundhedsvæsenet, og det er alle dage spændende og udfordrende. Nogle dage er udfordringerne liiiidt større end andre, og så får man nogle gange lyst til lige at råbe “røv” og starte forfra – men når man, som jeg, har verdens allerbedste kollegaer, så gør det lige dagen sjovere, nemmere og på alle måder bedre.
Så kære kollegaer, hvis I læser med derude – TAK! Vi er gode til at sige det til hinanden, heldigvis, men et velment tak kan ikke siges for tit vel 🙂 Så jeg har også råbt “juhuuu” inde i mit hoved i dag!

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at se gamle SNL-videoer på youtube, spise lakridsdadler og læse min yndlingsblog, som i dag fylder 3 år

www.twinpeaks.dk 🙂

Møs Blogmama
Older posts