Friskhedsgab & præsidenter..

Sådan gik det..

Mandag kom lige bag på mig. Bum, og så var weekenden fortid!
Nå, men siden sidst er verden blevet endnu en forhenværende præsident rigere. Ej Obama må alligevel synes det er liiiidt lækkert at kunne sove uden vækkeur på sådan en januar-morgen.
Selvom jeg på en måde sprang ud af sengen her til morgen, så kunne jeg da godt lige have brugt nogle timer mere under dynen 🙂
Jeg var nemlig træt ovre i kroppen. Vi har jo haft arbejdsweekend på matriklen, og jeg har derfor stået op i, hvad der føles som 2 døgn. Vi har taget afsked med ret så mange ting. Altså VIRKELIG mange ting, og vi er far from done..
Det er overordentligt befriende at skabe plads, og dermed også finde faste pladser til de ting vi nu alligevel har besluttet at beholde. Godt man ikke var en ting, der boede hjemme i vores kælder, og havde stået urørt hen i nogle… måneder…år…. For så var man efter at blive nøje målt og vejet måske smidt ud, og udsmideren ville ikke se sig tilbage efter én!

Nå, eventyret fortsætter de næste par weekender, omend ikke i lige så struktureret som denne weekend..
Jeg faldt over en masse billeder blandt andet fra vores bryllup, og gæstebogen og bordplanen. Hold nu op, hvor var det en fantastisk dag!!
Svensken og jeg havde kæresteårsdag i lørdags, 18 år er vi oppe på! Hvabehar! Vi skændes lige så lidt, som vi altid har gjort og griner af de samme dejligt platte vittigheder. Giver hinanden plads og respekt, og så er der dét der med venligheden.
Jeg læste faktisk en artikel her den anden dag, hvor der stod, at man havde forsket (spurgt en masse ægtepar I presume) om, hvad hemmeligheden bag deres lange ægteskab/samliv var, og fællesnævneren skulle vise sig at være “venlighed”.
Hvis man er venlig overfor hinanden, kommer man langt. Den sande, velmenende, kommer fra hjertet-venlighed.
Venlighed affødes af en grundlæggende respekt. Det er de små ting, der gør forskellen. Altså helt ned på nederste hylde i dagligdagen.
Brygge en kop god kaffe og servere på det helt rigtige tidspunkt, hvor man ved, at ens mand er lidt flad i batterierne, tale pænt til hinanden – også i en diskussion. Der er aldrig grund til at kalde hinanden noget, man selv ville blive ked af at blive kaldt.

Tro nu ikke, at det alle dage har været en dans på roser. Det er det vel ikke for nogen sådan altid vel..? Heller ikke selvom deres Instagram viser noget andet..
Alle forhold har udviklingspotentiale, og forhåbentlig er man enig om, hvor der kan og skal skrues op og ned for opmærksomheden i ens parforhold. Så nu hvor vores kælder har fået al opmærksomheden, kan det være, at en middag i byen snarest skal på tapetet.
Så er der igen lidt balance i tingene 🙂

Mine damer og herrer, der står en flok ingridienser til en wok-ret og kalder ovre i køkkenet. Jeg vil ikke lade dem vente yderligere, men lige ønske jer en skøn mandag aften.
Brug den på nogen/noget godt 🙂

RETTELSE: Siden indlægget blev udgivet, er det blevet redaktionen bekendt (eller facebook mindede os om det) at datoen for vores kæresteri slet ikke var d.21. januar, men d.26. januar.

Møs Blogmama
   

2 kommentarer

  • Danni (Farfar og oldefar)

    Hej smukke!
    Jeg sidder lige nu, og føler mig ærkestolt over, at have et barnebarn der så smukt kan fomulere begreber som kærlighed, samliv, forpligtelser, og det selv wokgryden er ved, at koge over. Godt gået skat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • latetotheparty

      ÅH farfar, jeg har jo de bedste forbilleder i min familie <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Har du noget på hjerte - så SKRIV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friskhedsgab & præsidenter..