Sikke noget rod

bonniehed

I nat blev det noget værre rod med de her 2 på scenen til Oscars 2017. Måske Faye Dunaway og Warren Beatty havde allermest lyst til at kaste sig ind i bilen og stikke af, da de fik udleveret en forkert konvolut og dermed udråbte den forkerte vinder til året bedste film ved Oscar uddelingen 2017.
Jaix en brøler… Jeg tror, at der er en vis konvolutgut hos revisionsfirmaet, der sørger for stemmeoptællingen, der IKKE skal møde op på sig job i dag. Eller i morgen.
Internetland går jo helt amok over brøleren. “Skandaløst”, “en historisk brøler” og hvad ved jeg.. Slap dog af, som værten Jimmy Kimmel sagde, “husk det er bare et awardshow”. Og ja, jeg kunne ikke være mere enig. Jeg er med på, at vi ved dette awardshow anderkender og sætter pris på fine filmiske kunstværker og belønner håndværkerne bag disse.
Jeg er også helt med på, at det var en pinlig affære for ALLE på den scene i nat, da mange havde givet deres takketaler fra hjertet for blot, få sekunder efter at få frataget guldmanden fra de svedige håndflader, kun for at give den videre til de rigtige vindere. Jeg kunne nææææsten ikke se klippet, men måtte alligvel se det eftersom det var et stykke “awardhistorie”!
Jeg måtte straks efter skynde mig at se åbningsnummeret med yndlings Justin Timberlake, som ender sangen med at give sin smukke kone et smækkys. Ej men vil du stoppe.. 🙂

Jeg håber, at nogen bød Faye og Warren på en stor, dejlig drink til efterfesten og måske en dans med JT.
Jeg er nu glad for, at mine brølere ikke bliver livetransmitteret ud til flere millioner sofaseere, det kunne være kønt 😉

God mandag aften 🙂

Møs Blogmama

Fredag, fastelavn og fred

Fredag er stadig en af mine yndlingsdage. I dag var den lige så velkommen som altid. Jeg trængte til denne fredag, og i morges da jeg slog øjnene op, kunne jeg allerede mærke, hvor skønt det skulle blive at hoppe i joggingbukserne kl.16. Ikke for at jogge. Mere for ikke at lave en dyt.
Fastelavn skulle dog først forberedes. I år havde S valgt, at vi skulle købe os til årets cheerleader-kostume. Jeg prøvede ellers meget insisterende at få lov til at sy kostumet, men hun erklærede, at I år “skulle hun altså ligne det hun var klædt ud som”!! huh?
“Ja mor, det er ikke hvert år vi har været lige heldige med kostumerne” LÆS: Det er en ommer, og i år redder karnevalsshoppen mig.
Nå, men så kom jeg for den rørende sum af 149,- + porto let over årets fastelavnsdragt.
S var glad og elskede sin helt igennem syntetiske dragt med et par lidt fesne pomponer..
Da hu kom hjem bekendte hun dog alligevel, at det havde været meget inspirerende at se nogle af de andres hjemmegjorte dragter, og hun vil tage det til genovervejelse om jeg igen kunne komme på banen som husets kostumemager.
YES! Håbet lever.

Vi har brugt eftermiddagen til at lave ingenting imens vi drak kaffe. Verdens nemmeste aftensmad bestående af “madder” blev indtaget og vi genså en dejlig klassiker “Skønheden & Udyret”. Efter et par omgange Kalaha gik S omkuld.

170x170bb

Wave two

Fred og ro er der nu i stuen. Jeg sidder og hører Wave two med John Mayer. Haps, 4 nye sange udgivet i dag.
Jeg kan på det stærkeste anbefale dem, ligesom nåja Wave one.

Wave one

Wave one

NU vil jeg gå i filmland! God fredag folkens 🙂

 

Møs Blogmama

Kobberkærlighed

16976376_10154210454366135_704615514_n

Tirsdag havde Svensken og jeg kobberbryllup. Det er gået de færreste næser forbi, hvis man har læst med her på domænet i den senere tid.
Vi havde taget fri, og tænkt (håbet), at vores dejlige børn, søde forældre og måske endda søskende ville komme til en kop morgenkaffe. De havde i hvert fald spurgt, om vi gav en kop, og sagt, at de nok skulle tage morgenmad med.
S & V dimsede rundt aftenen før, og lavede hemmeligheder. Så hyggeligt 🙂
De instruerede os i at blive liggende i sengen og sove indtil vi blev vækket. Da de begyndte at rumstere rundt kl.6, havde jeg allerede ligget vågen med de største glugger i en halv time. Jeg tog mig friheden at gå på toilettet, men blev straks forvist tilbage til den varme dyne af lille frk. S.
Kl.6.30 begyndte bildøre at blive smækket, og Kæmpehunden lå og gøede dovent ned i gulvet.
Svensken besluttede sig for at tage et hurtigt bad, jeg var allerede kommet i tøjet og havde lige drønet lidt mascara i hovedet, så jeg så bare lige 7% mere frisk ud.
Kl.7.00 begyndte det at larme med banken og buldren udenfor.
Vi tog et hurtigt sneak peak ud af vinduet fra første sal og kunne se, at der stod folk helt ude på fortovet!!!
WHAT?
Men…
What?
Og ned til hoveddøren med os i en fart, og helt ærligt, der stod SÅ mange dejlige ansigter lige dér og sang for os, med æresport, rød løber, røde næser og kolde tæer. SÅ mange mennesker var stået MEGET tidligt op for at komme og fejre vores dag. Nogle var endda kørt LANGT.
Shit, det var et rørende syn, og meget overvældende. For første gang i lang tid var jeg helt mundlam!
Der skal alligevel noget til. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at vores stue ville være fyldt med næsten 50 gæster sådan en tirsdag morgen, hvor vi fejrede 12 1/2 år som ægtefolk. Men det var den, og Svensken og jeg kunne blot se til, hvordan der i en fart blev hevet stole, borde, duge, morgenbrød, wienerbasser, pynt og gæster ind og duften af kaffe bredte sig med lynets hast. Pludselig dansede vi også selvopfundet brudevals, og vores smukke ældste barn holdte en tale fra hjertet. Vi fik flotte gaver og blomster. Jamen helt ærligt. Det var helt enkelt overvældende.
Ud på eftermiddagen gik de sidste, og vi tog et lille hvil, inden vi drønede på Cofocos Italy og spiste lex mad.
Sikke en dag, og hvor bliver man høj og glad i låget, når så mange vælger at fejre vores dag sammen med os.
Sikke et arbejde i alle de forberedelser! Vi takker hele vejen rundt!!

I dag har vi fejret lidt mere, Svensken har fødselsdag, og vi har hygget om ham herhjemme <3 🙂
Nu vil jeg se, om sneen er stoppet med at falde, og så gribe en sneskovl og gøre vores husejerpligt – snerydning! Åh jeg elsker at hade det. Bare lidt… 😉

Men venner, i morgen er det fredag. Nogle børn skal til fastelavn = vi skal tidligt op!
Sov godt 🙂

Møs Blogmama

Hvad hjertet er fuld af

I morgen har Svensken og jeg kobberbryllup. Derfor er min hjerne pt. totalt optaget af minder om vores skønne bryllup. Det er helt tosset at tænke på, at vi er nogen nu, der kan fejre kobberbryllup.
I dag har jeg fri, så jeg kan for alvor svælge rundt i fotoalbum og nyde dagen igen.
Det her øjeblik efter vielsen, i bilen, helt og aldeles nygifte, det husker jeg som i går.
Allerede på dette tidspunkt på dagen, var mine kinder helt afsindigt ømme af alt det smileri.
Jeg var så øm i ansigtet flere dage efter brylluppet, da det var komplet umuligt ikke at smile fra øre til øre hele dagen, aftenen og natten.

16830241_10154203014556135_999243002_n

så nygifte som man kan være.

Nå, jeg har en lille liste over ting jeg har planlagt på denne dejlige fridag.
Så jeg vil efterlade jeres mandag med en sang fra en herre, der sang bl.a. denne sang til min polterabend 🙂

Møs Blogmama

Hjemve

Som udflytter, altså fra København til provins med stort P, kan man godt få hjemve.  Nogle gange kan den holdes nede med et par smutture ind til hovedstaden, men andre gange holder den lidt længere ved.

Den kom eksempelvis til mig her den anden dag, da jeg læste et indlæg ovre hos www.voxtrup.dk (Jeg kan i øvrigt ikke anbefale Nanas blog nok, hun er en SJOV og meget ærlig dame :-)), nå men hun bor på Østerbro, hvor vi jo flyttede fra, da vi rykkede andelspælene op og investerede i fast ejendom på Vestsjælland.
Vi gik om man så må sige, fra den ene yderlighed til den anden. Ooog så alliwl ikke, her er jo en lille by, med butikker, helt åndsvagt mange frisører og fitness-centre (læs mere om det i dette indlæg HER ), men det dufter ikke så koncentreret af bilos og solens stråler skal ikke konkurrere med helt så mange høje ejendomme. Er det dét jeg savner?
Jeps, jeg kan godt lide duften af storby, lidt susen i ørerne fra lyden af byen, de mange forskellige mennesker, bygninger, skulpturer, muligheder, søer, parker…..
Jeg savner sgu lidt storby-vibe!  Sådan er det nogle dage. Der ville man bare gerne bo på en bondegård på Rådhuspladsen.
Sådan nogle dage har jeg nu, men må også konstatere, at hjemveen aldrig er blevet større end, at vi om 2½ måned har boet her i den gamle og utætte murermestervilla i 11 år.

Nå, siden sidst har jeg været til morgenfejring af et sølvbryllupspar, det er altså ret magisk med de der bryllupsdage – 25 år! Det er sejt og stærkt. Svensken og jeg er halvvejs de 25 på tirsdag – dét bliver jeg også helt glad i låget af at tænke på!! 🙂

Nu vil jeg finde min hovedpude og glæde mig til i morgen. Det er fredag, og det betyder lang weekend til miiiiiig.

Møs Blogmama
Older posts