DE FRAFALDNE + konkurrence

defra
Okay, dette indlæg er længere end normalt, men læs endelig færdigt, for der er noget på spil 🙂
For 22 år siden startede jeg i gymnasiet. Det ville jeg gerne, og var så heldig at komme ind på en sproglig dramiklinje, et forsøg på gymnasiet, hvor der var flere timer drama og musik indlagt i skemaet end normalt. Endvidere var vi en del af forårskoncerter, musicals m.m.
Det var i sandhed 3 helt fantastiske år. De var fantastisk spændende, jeg mødte en masse vidunderlige mennesker, som jeg i de 3 år udviklede mig sammen med. De 3 år var fantastisk hårde, da jeg i virkeligheden var så pivhamrende skoletræt, at jeg havde svært ved at se mening med latin/oldtidskundskab/naturfag skulle være en del af min hverdag. Jeg havde det meget stramt med min spansklærer, så jeg kom ikke såååå meget til spansktimerne. Det var dumt. Især når man stod i 3.G og skulle til eksamen i mundtlig spansk…
Hola! Jeg gennemførte med måsen i vandskorpen og er i dag stolt og glad over, at jeg ikke droppede ud, også selvom resultatet ikke var noget værd at trykke på en t-shirt. Eller også var det lige præcis dét det var. Fordi jeg gennemførte sgu.
Dét var vigtigt for mig dengang –  at gennemføre. Det ville være et nederlag for mig at droppe ud. Jeg ville dengang synes, det var svagt, taberagtigt, dovent, lidt for nemt at droppe ud, fordi jeg mødte udfordringer i skolen, der til tider kunne føles uoverkommelige.
Men – set i bagklogskabens klare lys, så skulle man måske turde lytte lidt mere til sin mavefornemmelse og lidt mindre til omverdenen.
Uanset hvad, så er det vigtigt, at der er plads til at dele sine tanker/bekymringer/drømme med omverdenen, såvel den nære som perifere, uden at blive dømt ude, hvis tanker/bekymringer/drømme ikke stemmer overens med samfundets opfattelse af “det rigtige at gøre”.

Som forælder kan jeg sagtens nikke genkendende til, hvor svært det kan være at skjule de ambitioner, man har på sine børns vegne.
De skal jo have deres egne ambitioner, og dem får de, hvis vi hjælper dem på vej ud i verden med et godt selvværd og troen på, at de er de bedste til at være dem de er og de kan få deres drømme til at gå i opfyldelse.
Det er meget nemmere at skrive end at følge til dørs ovre i virkeligheden 😉
defrafaldne
Al denne snak kommer sig af, at jeg i går var inde og se forestillingen “De Frafaldne”
Teatret beskriver forestillingen som følger:

“MUSIKFORESTILLINGEN -DE FRAFALDNE
– HVAD NU HVIS JEG IKKE KAN?

Det sker næsten altid, at nogen dropper ud. Af Skolen. Af fællesskabet. Af drømmen om at gennemføre.

De tilbageværende får deres hue, deres hyldest og fremtidsmulighederne. Det er dem, der bliver skrevet om i historiebøgerne. Men hvad med de frafaldne?

Musikforestillingen De Frafaldene giver ordet til dem, der ikke klarer sig igennem i første hug. Hvorfor droppede de ud? Til dem der ikke får flest ‘likes’ på Facebook og til dem der ikke bare skøjter afsted på livets lykkelige landevej.

For selvom vi måske er verdens lykkeligste folkefærd, har vi allesammen helt sikkert prøvet at falde fra. Det er en del af livet. Nogle kommer bare hurtigere op og stå igen end andre…

Med De Frafaldne, tager Holbæk Teater atter svære emner op fra det virkelige liv og sætter dem i scene. Giver dem kød, blod, følelser og musik!

En hyldest til, at turde tale om de svære ting i livet!

Bagom
I 2012 startede 96 % af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men 31 % faldt fra igen. En gruppe studerende undrede sig og satte sig for at undersøge, hvad der lå bag tallene. Hvor blev de af? For midt i de store politiske armbevægelser, tal, analyser og statistik findes der historier af kød og blod. Disse personlige beretninger blev fortalt gennem projektet De Frafaldne.
(Kilde: Ungdomsbureauet.dk) “

Teatret holdte ord. Jeg gik derfra en masse tankevirksomhed rigere. Der var i dén grad stof til eftertanke. Både for de voksne og for de unge, som stykket handler om. Der er en ærlighed, som er serveret råt og grimt, og lidt surt… på flere planer!
Forestillingen bæres flot af de 2 skuespillere, Sophie Marie Jeppesen og Henrik Blauner Clausen, der leverer teksterne overbevisende.
Oliver McEwan har skrevet særdeles smuk original musik samt omarrangeret 2 salmer, og musikken hjalp lidt det tunge tema på vej.

TAK FORDI DU LÆSTE MED SÅ LANGT!
I samarbejde med Holbæk Teater udlover jeg 2 billetter til forestillingen til en valgfri dato.
Spiller 11. feb. – 4. mar. Aldersgruppe Fra 12 år.Varighed ca. 65 min. uden pause

Skriv blot “Jeg kan”  i kommentarfeltet nedenfor, så deltager du 🙂
Jeg trækker en vinder allerede i morgen aften kl.20.

Konkurrencen er sponsoreret af Holbæk Teater, meningerne er mine egne 😉

Møs Blogmama

Snacken der ikke kan gå galt

Når man dribler rundt herhjemme med sygt barn, så er det oplagt med lidt tidsfordriv i køkkenet.
Jo vi husker at vaske og spritte hænder 😉
I dag har vi således bagt nogle lækre boller af hvid hvede (en lidt grov krumme) og så en af mine yndlingssnacks – hjemmelavet bounty.
De 3 ingredienser anbefales altid at have på lager, de kan holde længe, men når de først er lavet til bounty, ja så er holdbarheden ikke så lang længere, men det er mere pga. den høje smovse-faktor!!

For at lave ca.12-14 stk. skal du bruge
200 gram sød kondenseret mælk
160 gram kokosmel
150 gram god, mørk chokolade. Jeg brugte en 77%.

16667941_10154170699211135_2129790197_o

Rør den kondenserede mælk i kokos og rør indtil massen er samlet. Hvis den er for klæg, kan du tilsætte en anelse mere kokos.

Rør den kondenserede mælk i kokos og rør indtil massen er samlet. Hvis den er for klæg, kan du tilsætte en anelse mere kokos.

Form små, faste "brød" og læg på en tallerken med bagepapir.

Form små, faste “brød” og læg på en tallerken med bagepapir.

Sæt på køl i ca. 2 timer

Sæt på køl i ca. 2 timer

Smelt chokoladen over vandbad

Smelt chokoladen over vandbad

Dette er så ikke tricket, når de skal pakkes ind i chokolade, der er for meget spild og bunden forbliver bar! Til gengæld tager du 2 skeer, lægger et kokosbrød i chokoladeskålen, vender det hurtigt, så det bliver dækket af chokolade, og hiver det hurtigt op af skålen og lægges tilbage på den kolde tallerken med bagepapir. Altså skal det gå tjept, så brødet ikke smelter..

Dette er så ikke tricket, når de skal pakkes ind i chokolade, der er for meget spild og bunden forbliver bar! Til gengæld tager du 2 skeer, lægger et kokosbrød i chokoladeskålen, vender det hurtigt, så det bliver dækket af chokolade, og hiver det hurtigt op af skålen og lægges tilbage på den kolde tallerken med bagepapir. Altså skal det gå tjept, så brødet ikke smelter.. Stil på køl i en halv times tid.

Og haps - så er der serveret :-)

Og haps – så er der serveret 🙂

Læs med i morgen, hvor jeg vil give et tip til, hvad du skal bruge den resterende kondenserede mælk til 🙂

Møs Blogmama

10 ting jeg slet, slet ikke er klar til

 

ce1cca0f4ac853313be12dd10bb617a0

I har kunnet læse om vores evighedsprojekt “ryd op i kælder” op til flere gange her på bloggen, og dette projekt afspejler mere end, at vi blot har mange ting. Det afspejler nemlig også min manglende evne til ex. at vinke farvel til ubrugt/ubrugeligt materiel, og dette selvom jeg godt ved, at det binder mere energi end det afgiver.
Nu er jeg dog klar, og for første gang i 1o år har jeg haft den finmaskede sortér-hat på, og der er smidt ud i trailer-læssevis. Men det tog altså hele 10 år, før jeg sådan rigtig var klar. Det minder mig om flere ting jeg ikke er klar til, men alligevel kan se, at jeg nok skal blive..

1. Sige farvel til DVD’erne i den stygge reol i stuen. Vi ser dem ALDRIG. Men helt ærligt, der er SÅ mange geniale musikdokumentarer, koncerter og film. Skulle man gemme dem i kælderen til ungerne blev store nok til at sætte pris på en Joni Mitchell-doku eller James Taylor-koncert på, til den tid, et dinosaurmedie som DVD’en?

2. Putte krop i badetøj. Pyha, heldigvis har ingen inviteret mig på ferie i Thailand i Vinterferien. Det havde min krop slet ikke været klar til.

3. Svøbe førnævnte krop i storblomstret retro blomsterprint, som alskens modemagasiner spår bliver foråret og sommerens store dille. Jeg er mere til det der mønster kaldet helfarvet sort.

4. Vinke farvel, når V tager sin første tur på knallerten, så snart knallertkortet er i hus. Derefter hænger navlestrengen seriøst i en tynd tråd…

5. Fastelavn. Det er jo lige om lidt. Der er lidt panik. Ligesom der altid er, læs ex. HER og HER .

6. Jeg er på ingen måde klar til ikke at holde vinterferie. Faktisk handler hver anden tanke jeg tænker om det faktum, at jeg ikke skal holde vinterferie i år. Suk.

7. Jovist venter jeg spændt på og glæder mig til sæson 4 af SKAM, men – jeg er faktisk ikke klar til endnu en sæson uden William.

8. Mere vinter. Ved I hvad, så snart jeg øjner en bette forårsbebuder i de frosne bede i forhaven, så er jeg FÆRDIG med sne og frost.

9. Jeg var i øvrigt heller ikke klar til at slutte min sukkerfrie januar, hvorfår jeg påtænker at starte lidt op igen. Det kunne altså noget med det dér stabile blodsukker…

10. Sygdom på matriklen. Nu gider vi ikke mere snot herhjemme. Eller feber. Eller hoste. S har lagt sig med førnævnte, og det er i al sandhed træls.

Til gengæld er jeg lige nu klar til at vælte en dej sammen til en skudefuld grovboller, tænde op i brændeovnen og få stryg i Kalaha af hende den lille sygemeldte.

 

God onsdag 🙂

Møs Blogmama

Sikke en gyser

Det er torsdag, og nogle gange skal der bare ikke meget til at gøre en dag bare lidt ekstra spændende.
Som nævnt tidligere på ugen, kommer John Mayer til Danmark, og alle voksne på vores matrikel elsker ham lidt meget.
Så da min veninde tippede om et pre-sale link til koncerten, vidste jeg, at denne torsdag kunne blive lige blev en tand ekstra god, hvis vi fik fingrene i en stak billetter.
Da tidspunktet, hvor linket blev aktiveret, indfandt sig, virkede linket bare ikke som det skulle… der gik 8-9 minutter før “vi var inde” og fik købt billetter til alle mand og damer, og nu kan nedtællingen gå i gang – yay 🙂

16443636_10154156883731135_1408774470_n

Udover dagens gyser (jeg må virkelig se at få fyldt dagene med noget mere skægt) så har jeg suget modeuge til mig på Snapchat og Instagram…
Elsker modeuge, og havde gerne selv været på messe og til shows igen.
Nu vil glukkerne ikke rigtigt holde sig åbne længere, og jeg kan nå hele 8 timers søvn, hvis jeg styrter op i seng, så det vil jeg gøre.
Vi skrives i morgen, som er fredag, det er lækkert!

Møs Blogmama

Sådan får du børnene med i køkkenet

Vi voksne herhjemme har aldrig været sådan rigtig gode til at få ungerne med i køkkenet. Det har i hvert fald været noget, der er foregået i korte perioder ad gangen, imens de var små.
Dels var det nemmere at indrage dem dér, da de ellers ville lave en farlig masse ballade, hvis man lod dem være uovervåget mere end 45 sekunder, også var interessen også lidt større end nu.
Men men, nu tror jeg måske, at vi har knækket koden til at få dem i forklædet igen.
Det er i hvert fald sket 2 gange i denne uge, at vores børn har stået for aftensmaden og dertilhørende indkøb til denne.
Mandag lavede V dejlige madpandekager med fyld, og i dag havde S sat mig i stævne i Kvickly, hvor hun bestemt mente, at vi kunne få de helt utroligt mange ingredienser til dagens middag.
Jeg var lidt nervøs ved tanken. S havde nemlig planlagt en ret hun selv havde fundet på, og hun ville ikke ud med sproget, da jeg spurgte sådan lidt nærmere ind til det.
Jeg kunne dog dulme nerverne og holde budgettet, da jeg efterhånden som indkøbsturen skred frem kunne konstatere, at vi ikke skulle marinere noget i Cristal champagne og pynte med russisk almas kaviar.
Vi skulle dog bruge tangplader, og dét kunne Kvickly så ikke pynte sig af at have på lager. Hmmm chefkokken måtte lige tage en hurtig beslutning, og som den stop madspildsambassadør hun er, valgte hun, at vi bare kunne bruge de resterende tortillas fra i mandags. Tortillas/tangplader, same/same (!).

Vores indkøbskurv så således ud:

2 peberfrugter
1 agurk
1 stok broccoli
Glutenfri pastaskruer (aner ikke hvorfor hun synes de skulle være glutenfri…?)
hot dog ketchup (!)
4 liter mælk
1 pose M&M’s (det er jo 1. februar)

Det skulle vise sig, at peberfrugter, mælk og M&M’s ikke skulle indgå i middagen.
Stolt og ikke til at skyde igennem, kokkerede S sig helt selv (okay med lidt hjælp til noget med kogende vand) dette resultat!

Mexikansk vegetar pastasushi

Mexikansk vegetar pastasushi

Jamen altså det fungerede. Det smagte af det, der var i. Hverken mere eller mindre. Det var en ret, der ikke sådan var så samlet i smagen.
Men den smagte skønt fordi hun havde stået der i sit ansigts sved og lavet middag helt selv.
Jeg bliver aldrig fan af hot dog ketchup.
Til gengæld er jeg fan af børn i køkkenet, og det ser ud til, at de bare selv skal have lov til at vælge retten, og at man så i øvrigt skal blande sig totalt udenom, så længe der er ikke er fare på færde.

Nu vil jeg overgive mig til en pose M&M’s og en kop fersken the.
I morgen er en vigtig dag. Hvorfor, jamen det kan du jo læse mere om i morgen 🙂

Møs Blogmama