Ej kan du huske – venindebogen

cartoon

Jeg kom igen i tanke om denne fantastiske opfindelse, da S købte en venindebog.
Det er i sandhed en skøn opfindelse. Nøj hvor jeg jeg brugt mange timer på at udfylde sider i en sådan med mine veninder.
På et tidspunkt tror jeg faktisk, at vi avancerede og udfyldte den, som vi forestillede os, at de drenge vi var forelskede, ville gøre.
Tosset. Men nu som voksen ser jeg pludselig, hvilket fantastisk samtaleredskab sådan én egentlig er.
Jeg forærede min veninde en voksen-udgave af en venindebog “Sød Tøs” af Majse Njor og Lisa Grue. Der kommer vi altså heeelt ind i sindet på nogle af siderne, næ du, der er det ikke nok at skrive yndlingsfarve og sportsgren på, der taler vi, “hvad vil du være, når du bliver voksen” på et helt nyt plan.
Igen  – slet ikke tosset samtaleredskab. Ikke at jeg har problemer med at samtale med mine veninder, men man kommer omkring nogle andre emner eller måske de samme emner på en anden måde.
Jeg tror også, at jeg skal have købt den selv. JA, det må jeg få gjort.
En af siderne ser sådan her ud

venindebog

Skulle jeg lige lave en hurtig runde med mig selv på ovenstående spørgsmål? Ja da..
Jeg bliver genert, når – jeg får ros. Jeg er simpelthen så dårlig til at tage imod komplimenter.
Når jeg er alene, kan jeg godt lide at – spille guitar, høre høj musik, rydde op (!).
Jeg er gladest når – puha den er lidt svær, I ved begrænsningens kunst mestrer jeg ikke altid, men – jeg er gladest, når dem holder af er raske og glade. Det må være det korte svar.
Jeg er mest ked af det når- uretfærdigheden sejrer. I alle livets aspekter.
Jeg føler mig tryg når – igen, der er mange niveauer at være tryg på. Men – hvis jeg går en tur om aftenen, alene, er det egentlig meget rart at have Kæmpehunden med. Jeg føler mig også tryg, når jeg er omkring mennesker, jeg kan stole på, og som accepterer den tosse jeg er.
Jeg savner tit – Al den familie jeg ikke deler matrikel med, ligesom alle de venner, der ikke bor geografisk inden for en hverdagsoverkommelig rækkevidde.
Mit højeste ønske er – at få lov til at fylde mit liv med gode mennesker og fagligt lave noget jeg brænder for.
Mit højeste materielle ønske er – den er nem et par lex læderbukser med svaj fra Gestuz (på udsalg nu…suk) og et nyt køkken.
Det gør mig stresset når – Enderne ikke hænger sammen, og der går “afvikling” i hverdagen.
Det gør mig stolt når – jeg ser mine børn blomstre, tage initiativ og gøre sig umage.
Når jeg ikke er til stede, tror jeg folk omtaler mig som– en sød, kaffetørstig tosse, der taler alt for meget.
Den der gør mig gladest er – min mand, Svensken fordi vi sammen har skabt et liv med 2 fantastiske børn og et sundt forhold fuld af kærlighed og platte vittigheder.

Så folkens, nu er det jeres tur. Nej det er gas, eller hvis I vil må I gerne lege med i kommentarfeltet 🙂

God fredag!

 

Møs Blogmama

Ej kan I huske #1

“Ej kan I huske”  – her skal vi sammen en tur ned af memory lane + stikvejene og de små stier.

Jeg kom i går i tanke om dobbeltsenge i 80’erne. Kan I huske dem. Altså de fancy af slagsen. Dem med et avanceret hovedgære med hylder, lys, skuffer og radio i. Sådan én havde mine forældre. Den var hvid og pæn, og jeg kan huske, at jeg synes den var overdrevet sej.
Det er som om, man ikke rigtig laver de senge mere..

Tror ikke denne har lamper… men den er jo et helt rum!!

Kan I også huske dengang, hvor jeg var lige ved at bryde mit sukkerfri-januar og fræse i Irma efter deres første og bedste plade chokolade med et mål for øje, at inhalere den hurtigere end Trump kan nå at fornærme nogen? Nej det kan I måske ikke, for det er ikke mere end 5 minutter siden behovet opstod. Jeg trak lige vejret dybt 10 gange, og fik talt mig selv fra det (og gik ud og åbnede en pose chips i stedet… Serr..?? hvem snyder jeg egentlig?).

Jeg har indtil videre brugt denne herlige onsdag på at øve mig på at fingerstrikke, det var S, der ikke kunne visualisere mit liv fortsætte uden jeg havde (gen-)tilegnet mig den kompetence, og så var der ligesom ikke noget at diskutere dér!
Hendes nye dille, har også resulteret i et fint og lige lovligt åndbart halstørklæde om min hals. Jeg elsker det. Det er helt og aldeles ubrugeligt som tørklæde, men hun har siddet og nørklet det sammen til mig, og det er alt jeg behøver at vide, før jeg slynger det om halsen.
Jeg sidder også og laver mentale lister over den forestående arbejdsweekend Svensken og jeg har indkaldt ungerne til.
Det bliver SÅ godt, og jeg glæder mig til at få rykket på nogle af de projekter i kælderen, som I efterhånden har læst om i 3 år!

Nu vil jeg nyde en kop the i min SKAM-kop, og SÅ se lidt SKAM på DR3, der i aften kl.22.15 sender første afsnit. Desværre uden norske undertekster, men hvad, det bliver dritkul anyway!
16144562_10154114937716135_1292110332_n

Møs Blogmama