15 års jubilæum

14793933_10153878010441135_752700666_n

Hurra og tillykke til min kære mand og jeg. I går havde vi 15 års jubilæum som forældre.
Og et ENDNU STØRRE TILLYKKE til vores dejlige dreng V, som jo efterhånden er en ung mand.
5475 dage har jeg været mor til V, det er alliwl en pæn slat, men alligevel er det underligt at have et barn, der ønsker sig styrthjelm og knallert i fødselsdagsgave.
I går stod den på 1. del af fejring og det var en rigtig hyggelig dag, der startede kl.5.21 (præcis for der stod jeg (væltede ud af sengen) op.
Mine forældre kom til morgenfødselsdag, og er der noget, der kan vække en teenager og få ham nemt op, så er det morgensang og gaver på sengen. Effektivt, men måske lidt overdrevet i længden…

V havde bestilt aftensmad hos vores egen private sushikok, der S og jeg var endnu en gang i køkkenet og fik øvet os ud i sushiproduktionens svære kunst.

Det er som om, at al den fejring stadig sidder lidt i kroppen, så puden kalder snart, så vi er klar til weekendens 2. del fejring skal løbe af stablen.

Kan høre blæsten ruske i træerne udenfor, og det minder mig om, at vi går de kolde fødders tid i møde….
14914567_10153878010341135_1031203982_n

Møs Blogmama

Dagen før dagen

Smækre unge EyeQ

Smækre unge EyeQ

Jeg fatter det ikke. Eller måske nærmere, det er svært at forstå, at vores førstefødte i morgen fylder 15 år. FEMTEN ÅR!!!! Helt seriøst husker jeg tydeligt, hvordan jeg mokkede rundt på sofaen i stuen på Langelandsvej d.26.10.2001, efter et halvt døgn med veer. Aftenen før, på terminsdag, havde vi spist middag hos min mormor og morfar, og vi jokede om, at fødslen ville gå i gang midt i det hele. Det gjorde den ikke, men da vi kom hjem og gik i seng, sov jeg ikke mere end et par timer før de små veer stille og roligt kom snigende.
Jeg husker, at jeg så enormt meget Oprah dengang, og jeg brugte hele dagen i sofaen med tv og piv.
Svensken var i øveren med de hedengangne EyeQ – kan I huske dem fra Popstars?
De skulle have stor pladerelease i november og derefter på tour, så han arbejdede igennem.
Det var faktisk en anelse anstrengende at være højgravid, i total  ubalance hvad angår homoner og så vide, at ens mand brugte 10 timer om dagen med 4 sprøde kvindfolk, som aldrig havde født, men til gengæld havde byens strammeste maveskind, det havde jeg også, for a different reason.

Jeg kan godt grine lidt af det nu her 15 år efter, og heldigvis var de alle 4 søde og skønne piger, så jeg bliver næsten lidt flov over at tænke tilbage på, hvor meget jeg bandede dem langt væk hahaha..

Nå, pligten kalder på arbejdet og de sidste forberedelser til i morgen er næææææsten færdige.
Jeg håber, at resten af jeres onsdag bliver dejlig og måske krydret med en lille onsdagssnegl 🙂

Møs Blogmama

Fastelavn, reddet af tyl…

Godmorgen til alle mine fellow-forældre, der sad i går aftes og svedte over fastelavnskostumer til deres poder.
Hjemme hos os starter vi med at tænke/drømme/planlægge fastelavnskostumer i god tid. Superskønt. Men – problemet er, at vi ikke kommer igang med at kreere det i ligeså god tid.  Det betyder for det meste, at jeg aftenen før skolens fastelavnsarrangement sidder og roder med noget stof i skrappe farver, og prøver at opfylde de meget klare ønsker og krav, især S, stiller til sin udklædning!
I år skulle hun være en “creeper”. En figur fra spillet Minecraft, som hun ELSKER at spille.

S i sit pige-creeper kostume

S i sit pige-creeper kostume

Creeper fra Minecraft

Creeper fra Minecraft

Men, det skulle være en pige-creeper, og der kan jeg så lige tilføje, at et sådan kostume kan man ikke købe sig til i BR. Eller på eBay, trust me- i’ve tried.

Så vi måtte fyre op under Pfaff’en og indkøbe adskillige meter tyl i grønne nuancer og så ellers prøve os frem.
Det endte med et meget enkelt sæt, og S var lykkelig. HURRA. Det skal dog lige tilføjes, at vi købte os til paphovedet 😉
Vi klarede det igen i år. Tyl reddede røven på os, og ved i hvad. Det gør tyl ALTID!
V ligger syg, og begiver sig derfor ikke på fastelavnsfærd i dag 🙁

Jeg ønsker jer alle en fantastisk fredag fuld af fastelavnsboller og fremragende selskab!

Møs Blogmama

Pandehår og asfalteksem

12047380_10153066177546135_663857019_n

Jeg har længe, aaaarrrrhhhh måske et par uger, grublet over, hvordan jeg bedst muligt kunne garantere mig selv, at jeg ikke ville fortryde et klippet pandehår et splitsekund efter gerningen var gjort.
Jeg nåede ikke til en løsning, men klippede det og tænkte, at skidtet vokser jo ud igen.
Måske var det dét, der skulle til. I hvert fald er jeg ok tilfreds med nu at camouflere en 1/3 af de store bare flader i mit ansigt a.k.a. panden.
Jeg ved det, det er jo ikke fordi, at I nødvendigvis synes, at et indlæg om jeg skal have pandehår eller ej for så vidt er interessant eller ej, men jeg læner mig nu alligevel op ad et motto jeg engang læste. Det var på skiltet hos en frisør i Søborg – der stod (vittigt)
“Frisuren er hovedsagen”
Jamen det er jo ikke løgn, og sådan et lille ordspil tager bo i min hjerne, optager plads for megen anden og nyttig viden, for evigt og altid.
Det betyder altså en del, hvordan garnet lægger sig til rette på ens hat-rack.
I give you – the bangs…


12064141_10153067690196135_578500108_n12083806_10153067690341135_478500008_n
Det er i øvrigt voldsomt upraktisk med pandehår, når man dagligt som jeg cykler til og fra arbejde iført cykelhjelm, den lægger ligesom en dæmper på volumen – det må jeg finde en løsning på…

Apropos cykelhjelm er jeg SÅ glad for, at jeg og i særdeleshed også lille S har den på, når vi cykler. I eftermiddags tog S nemlig et styrt på cyklen på vej hjem.
AV!
Det gik værst ud over venstre hånd, der ved første øjekast sendte signaler til mine ben om bare at transformere sig til gelé og smeltede skumfiduser.
Jeg tog mig dog alliwl sammen, og fokuserede på lille mus, der skreg i vilden sky, da hun havde slået sig godt og grundigt, og i øvrigt ikke kunne lade være med at kigge på det store sår i håndfladen.
Shit mand, jeg vidste, at det var mig, der skulle rense, da Svensken var på overarbejde og mormor ikke lige er om hjørnet.
Hun er nu sej den lille tøs og jeg fik lov at rense såret godt, imens hun fjernede 28% af min hørelse på begge ører. Det gjorde pænt nas… på os begge.
Øv mand, brugte derefter 1 1/2 time i et bjørnekram indtil V og Svensken kom hjem med dejlig indisk mad til os.
Jeg HADER når børn slår sig. Det burde være en umulighed.
Og igen er jeg bekræftet i, hvorfor det er, jeg IKKE blev sygeplejerske.
Jeg duer sgu ikke til, når folk slår sig og skal have renset sår.

Nu er S puttet og jeg surfer på symaskiner, jeg har fundet “the one”, så nu tjekker jeg lige heeeeeeeele nettet for at sikre mig, at jeg får den til den bedste pris 🙂

 

Godnat derude!

Møs Blogmama

Bloggerpadde..

Hvordan gik det egentlig til, at jeg ikke fik voldflashet min fødselsdag her på bloggis?
Jeg havde for travlt med at fejre mig selv 😉
Jeg tror jeg slap jer sidst umiddelbart inden jeg skulle et smut ud og svinge kulturstængerne.
Min søs og jeg havde inviteret vores mor på middag og i teatret, og her lod vi os underholde af “En kort, en lang” på Nørrebro Teater.
Jeg elsker filmen. Jeg elsker, at den balancerer så fint mellem storkomik og den triste side af kærligheden mellem 2 mennesker.
Derfor var jeg også en anelse skeptisk, da jeg i tidernes morgen hørte om musicalopsætningen af filmen. Men alle mine bange anelser blev gjort til skamme. Forestillingen var tro mod filmen, og man havde et stærkt, velcastet team på scenen, der trygt guidede os igennem en kærlighedshistorie, der i sig selv er skrevet realistisk og næsten ikke er til at bære.
En stor opfordring om at se den inden tæppet falder på www.nbt.dk

IMG_7383

Tanjas 6 års fødseldag, med gave-marsvinet Pjuske

Og så fyldte jeg 36 somre (og vintre), ovenfor ses jeg på min 6 års fødselsdag. Svært tilfreds efter at have fået mit et marsvin. Det var i øvrigt også året, hvor jeg udvidede min instrumentbeholdning fra guitar til også at indeholde et trommesæt.
Det er jeg sikker på, at samtlige lægefruer i vores opgang synes var en helt igennem formidabel idé… (not).

Blogmama 36 år.

Blogmama 36 år.

Derudover har jeg brugt en uge på kickstart af et nyt innovationspartnerskab, som jeg sammen med en masse dygtige mennesker indgår i, og sammen skal vi arbejde på et spændende projekt om at indrage borgere/patienter i sundhedsrelaterede forløb på tværs af sektorer..(den sætning blev lidt for lang…).

Nå, men der skal jeg lige love for, at fru Blogmamas hjerne blev udfordret, og Svensken så noget bekymret ud, når jeg kom hjem med en kæft, der stod stille.
Der skal alligevel noget til, men jeg tror nu han nød det lidt 😀

Lækker mad og smukke rammer

Lækker mad og smukke rammer

Vi brugte én af dagene på projektet “ude af huset” og arbejdede i nogle lækre omgivelser på www.Herthadalen.dk .

Gosh – det sted kan SÅ meget anbefales. Lækre og smukke rammer omkring Ledreborg, udsøgt mad (noget af det var vi skam selv med til at finde/lave) og imødekommende personale. Man kan afholde selskaber, firmaevents, teambuilding og i øvrigt spise i weekenden. tjek det ud!

Sol og kaffe, så kan vi godt tænke innovativt

Og apropos weekend, så har jeg lige brugt min sammen med vores dejlige børn og mine vidunderlige niecer.
Jeg var weekend-nanny for niecerne imens forældre var til bryllup.
Deres kinder er kysset tyndhudet, og mine multitasking-skills er blevet finpudset.
Ex. søndag morgen:
S skulle optræde med kor for første gang.
Jeg var alene med 4 børn i alderen knap 2 år, 4 år, 7, år og knap 14 år.
Alle skulle jo have noget morgenmad, lidt tøj på kroppen og én en ren ble.
Vi skulle afsted til tiden + det løse, man ved jo aldrig, hvordan sådan en times rejse i bil med ovennævnte vil forløbe.
Der skulle laves madpakke og pakkes legetøj.
Inden vi skulle ud af døren, var det nok også smart med sko og overtøj.
Det er sgu ingen let sag, når man lige har samlet 100% af børnene, så smutter de 50%, når de så er indfanget igen, så er 25% faldet i staver over Snapchat og har derfor ikke sko på og de resterende 25% kom i tanke om, at hun skulle tisse.
Langt om længe var de pakket ind i vores micromachine af en bil og som en flok tetris-blokke, var jeg nu sikker på, at de ikke kunne smutte nogle steder.

Vi ankom til kirken, hvor der skulle synges, og jeg var noget lettet, da jeg kunne konstatere, at båsen vi skulle være i havde en lille låge MED LÅS.
Det hjalp gevaldigt, når niece på knap 2 ville synliggøre, hvorfor hun også går under navnet “udbryderdronningen” ude i byen.
S fik sunget, og koret var så gode, jeg fik knebet den uundgåelige tåre og havde også held med at få alle 4 børn ind i bilen igen og retur til hjemmet.

Man bliver lidt ør i bolden, men fuld af kærlighed efter sådan en weekend <3

Nu starter en ny uge, hvor S smutter på koloni på Møn med sin nye skole indtil på fredag.
Hun glæder sig og er megaklar. Jeg glæder mig på hendes vegne, men er ikke lige så klar, som jeg troede…
Det er ikke nemt, når de unger sådan er væk mere end et døgn fra matriklen….

 

Møs Blogmama
Older posts