Stille lørdag

Aaaahhh sikke en dejlig stille lørdag vi har. Jeg har et stykke tid gået og leget med tanken om at genoptage forsøget med at strikke.
Men – jeg er jo en sypige, og det betyder også, at jeg godt kan lide at se resultater (blive færdig) sådan forholdsvis hurtigt.
Så derfor er jeg blevet lidt vild med idéen om stofgarn. Jeg er dog ikke særlig god til at strikke, så jeg vil i aften kaste mig over youtube og lige lære nogle nye hurtige tricks og gå genopfrisket nogle gamle.
Derudover er jeg i færd med at søge nettet tyndt efter chunky garn, der ikke koster det samme som forsikringen på J-lo’s popo (den var dyr, har jeg læst…).
Jeg kunne nemlig tænke mig at armstrikke et tæppe til sofaen. Ja det lyder sgu lidt fjollet med “armstrik”, men det er smart og ikke mindst rimelig hurtigt!

 

Billede lånt fra Pinterest

Billede lånt fra Pinterest

Det stofgarn jeg har købt er knapt så chunky, til gengæld er det selvlysende!!
16996952_10154214765711135_1753012389_nSølle 20 kr pr rulle!
Jeg glæder mig til at se, om jeg kan hitte ud af det!
OG apropos gør det selv, så har jeg det seneste døgn kørt hårdt på med ansigtsmasker, serum, anti age-creme og i dag kastede jeg mig for første gang ud i disse strips.
16976397_10154214756241135_366535857_n
De virker, ja bon appetit, men de fjerner effektivt urenheder omend ikke heeeelt smertefrit.
Jeg ved, at man bl.a. kan få dem HER (ikke sponsoreret/affiliate, bare ren anbefaling!)

I aften står den formentlig på endnu en hjemmelavet skøn gryderet, og hjemmebragt flaske vin og så en SJOV film i flimmeren.
Ryger ikke på Grand Prix… Gør I?

Møs Blogmama

Toddler vs. teenager

“Glæd dig til han bliver lidt større, så er der ikke bleskift, amning og frarøvet nattesøvn” – sagde de.
Okay, det med bleerne er vi ovre, jeg ammer selvfølgelig heller ikke mere, men maden skal alligevel være tilgængelig 24/7 og i rigelige mængder, og så er der natteroderiet, jamen det er ikke stoppet endnu..
Nu er det så bare fordi, at vi skal bringe og hente til fester. Når man bor ude i provinsen, nabo til landet, så er det ikke småture vi skal ud på, når der inviteres til fest i et eller andet forsamlingshus i en lille flække vestpå. Men – hey, vi gør det gladeligt. Ikke fordi vi ikke kan lide at sove, men mere fordi, at vi ved, at vores elskede førstefødte kommer sikkert ud og hjem.
Det gjorde mine forældre også altid. Dengang, altså lige før (!), da jeg var teenager synes jeg det var top at blive kørt og hentet. Jeg så det som en dejlig service. Når jeg tænker tilbage kan jeg godt se, at der udover den flotte service selvfølgelig også lå en interesse i, at få sit barn hjem i god behold.
Ligesom jeg hører min egen skingre stemme køre det vildeste krydsforhør af, der vil gøre en hver FBI-agent til skamme, når V kommer og spørger om lov til at tage til en fest hos én, jeg enten ikke er i familie med eller har kendt siden fødslen.
Fordi sådan er det, når man er mor. Konstant bekymring, i mere eller mindre grad, en skeptisk tilgang til mennesker, der har interesse i at spendere deres fritid sammen med min søn.
Den der med at give slip, give lidt længere snor og mere ansvar, av den gør naller. Jeg vil faktisk sige, at den er på højde med en god gang brystbetændelse + et ammebarn en tirsdag nat kl.2.36 på 4. døgn uden mere end 3 timers sammenhængende søvn, og 2 fødder der sover, fordi man fik sat sig dumt til rette der i mørket.
Det gør nas fordi, at det der skønne barn man har passet og plejet, krammet og tumlet med, nu vil selv, og i høj grad kan selv. Faktisk kan han selv snart fylde et knallertkørekort i tegnebogen, og the sweet freedom lurer lige om hjørnet. Sikke en fantastisk tid der venter ham, og sikke mange søvnløse nætter vi har til gode 😉

OG så til noget helt andet – jeg kom i tanke om denne her fløjsbløde stemme i dag – Alison Krauss.
Det er country, det er lex..

Møs Blogmama